Gratis vaccination mod influenza, hvis du er i risikogruppe

Hvis du tilhører en risikogruppe (se nedenfor), er influenzavaccination gratis fra den 1. november til den 15. januar. 

Gravide, der er mere end 12 uger henne, og personer med immundefekt og deres husstand kan få gratis vaccination frem til den 28. februar. 

Du er i en risikogruppe, hvis du:

  • er 65 år eller derover
  • har visse kroniske sygdomme; fx astma, KOL eller diabetes
  • er gravid og mere end 12 uger henne
  • er svært overvægtig (BMI>40)
  • er førtidspensionist 
  • har andre alvorlige sygdomme eller bor sammen med patienter med stærkt nedsat immunforsvar (lægelig vurdering). 

Du kan også blive vaccineret mod influenza på andre tidspunkter, men så er det ikke gratis. Vaccination inden influenzasæsonens start giver den bedste beskyttelse. 
Vaccination nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

Sådan gør du

Du kan få vaccinen hos din egen læge, eller du kan møde op til et af de fire åbne arrangementer i Herlev kommune:

  • Herlev Hallerne, Tvedvangen 198, 2730 Herlev, mandag den 11. november fra 9:30 til 12.30
  • Matas Herlev, Herlev Bymidte, 2730 Herlev, onsdag den 13. november fra 14:00 til 17:00
  • Medborgerhuset, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev, torsdag den 14. november fra 15:00 til 17:00 
  • Medborgerhuset, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev, mandag den 18. november fra 9:30 til 11:30.

Er du gangbesværet, kan du få vaccinationen hjemme - kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 88 .

Spørgsmål?

Så ring til Center for Sundhed og Voksne på 44 52 63 03.