07. feb 2022

Fortæl om dine oplevelser i ældreplejen

Fra den 15. februar 2022 har du mulighed for at fortælle udvalgsformand Gitte Bomholdt om dine oplevelser i ældreplejen.

Formanden for Sundheds- og Voksenudvalget, Gitte Bomholdt er klar til at høre om borgeres og pårørendes erfaringer med ældreområdet – både de gode og mindre gode oplevelser.

Ønsker du at dele dine oplevelser med Gitte Bomholdt, kan du booke en tid til en telefonsamtale eller et personligt møde på tlf. 4452 7008. Træffetiderne er tirsdage kl. 13.30–14.30 på rådhuset.