Døgnåben genbrugsstation åbner igen

Nu kan du besøge genbrugsstationen uden for de almindelige åbningstider.

På grund af corona anbefaler vi, at du kun kører på genbrugsstationen, hvis det er absolut nødvendigt. Der kan højest være 12 biler på pladsen ad gangen, og stationen er videoovervåget.

Hvis du gerne vil benytte genbrugsstationen uden for normal åbningstid, så skal du tilmelde dig ordningen

Det skal du huske ude på genbrugsstationen:

•    Hold god afstand til andre (både personale og andre kunder) 
•    Bliv i bilen til det er din tur og vær kun en person ved containeren ad gangen. 
•    Brug handsker eller brug medbragt håndsprit både før og efter besøget. Der er ikke adgang til
      håndvask og håndsprit på pladsen. 
•    Sorter dit affald hjemmefra, og gør opholdet så kort som muligt. 
•    Medbring selv handsker, skovl og kost. 
•    Du kan ikke indlevere effekter til direkte genbrug.

Du kan også komme af med dit affald i de almindelige åbningstider, hvor personalet står klar til at hjælpe dig. Åbningstiderne er:

Hverdage klokken 12-18
Weekend og helligdage klokken 10-18.