Lavt vandtryk
27. okt 2022

Colibakterier i vandet – skal koges før brug

HOFOR har fundet E.coli i en kontrol af drikkevandet i et område af Herlev og anbefaler, at du koger vandet.

Se hvilke områder, der er berørt af vandfoureningen på HOFORS kort over området

Anbefalinger fra HOFOR til beboere i de berørte områder

I de områder, hvor der er risiko for, at drikkevandet er forurenet, kommer HOFOR med en række anbefalinger:

Kog vandet

To minutters kogning dræber bakterierne i vandet. Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 1-2 minutters mellemrum. Ved brug af kaffemaskiner opnår vandet ikke en temperatur på de nødvendige 100 grader.

Kun lille risiko, hvis du har drukket af vandet

Der er kun en meget lille risiko for, at du bliver syg, hvis du har drukket af vandet. Indtil nu er der fundet meget små mængder af bakterier. Men kog vandet fra nu af, før du drikker det.

Hvornår må vandet drikkes igen?

Vandet skal koges, indtil nye prøver viser, at forureningen er ophørt. HOFOR får dagligt resultatet af en række nye prøver, som vil vise, om kogeanbefalingen kan ophæves. På nuværende tidspunkt, kan vi ikke sige noget om tidshorisonten.

Madlavning 

Vandet må ikke bruges til skylning af salater eller andre rå grønsager. Brug i stedet afkølet, kogt vand. Vandet fra hanen kan godt bruges til kogning af kartofler, spaghetti el. lignende, da bakterierne dør efter kort tids kogning.

Opvask

Opvask skal foregå i hånden med kogt vand, da der kan ske smitte via hænder eller genstande.

Personlig hygiejne

Med den hidtidige målte grad af forurening kan vandet godt bruges til brusebad og karbad. Vær dog opmærksom på, at børn ikke må drikke vand under badning.

Håndvask inden madlavning foretages i kogt afkølet vand. Anden håndvask kan ske med vand fra hanen, men efterfølgende brug af sprit. 

Brug afkølet, kogt vand til tandbørstning og til rengøring af tandproteser.

Tøjvask/vask

Du må godt bruge vandet til tøjvask og til rengøring.

Hvis dit vand er misfarvet

HOFOR er i gang med at skylle ledningsnettet i det område af Herlev Kommune, hvor der er konstateret en vandforurening. Det kan give misfarvning af vandet nogle steder pga. okker i vandet. Hvis du oplever, at vandet i hanen er rød/brunt, så lad det løbe, til det er klart igen.

Flere informationer

www.hofor.dk kan du få svar på en række aktuelle spørgsmål om forureningen. Så snart nye prøver viser, at forureningen er væk, informerer HOFOR naturligvis om det. Har du specifikke spørgsmål, som du ikke kan få svar på via hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte HOFORS kundeservice på 3395 2301. Læs mere på HOFORs hjemmeside

Nyheden er opdateret den 27. oktober kl. 17.45