Brevafstemning på Herlev Rådhus

Fra tirsdag den 5. oktober 2021 kan alle stemmeberettigede borgere brevstemme til Kommunal- og Regionsrådsvalget.

Er man forhindret i at stemme ved Kommunal- og Regionsrådsvalg den 16. november 2021, har man mulighed for på forhånd at afgive sin stemme som brevstemme. Det kan gøres overalt i landet fra tirsdag den 5. oktober 2021 - uanset hvilken kommune man har bopæl i, da samtlige landets kommuner har mindst én lokalitet for afgivelse af sin brevstemme.

I Herlev kan brevstemmer afgives i Borgerservice på Herlev Rådhus. Det kan gøres i den almindelige åbningstid, som er mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00 - 14.00 samt torsdag kl. 13.00 - 18.00. Herudover holder Borgerservice ekstraordinært åben for brevstemmeafgivning tre lødage kl. 10:00-14:00 - den 23. oktober, den 30. oktober og den 6. november 2021.

Sidste dag for afgivelse af brevstemmer er fredag den 12. november 2021.

Læs mere om, hvordan du brevstemmer i Herlev.