At blive forælder kan være både fantastisk og udfordrende. Hos Familieguiden kan du få hjælp, hvis forældreskabet føles svært eller overvældende – uanset om det handler om hverdagens små udfordringer eller større bekymringer.
Familieguiden kan blandt andet hjælpe med:
- Støtte og sparring, når familielivet er svært
- At være tovholder, hvis der er mange fagpersoner omkring jer
- At skabe en indgang til de forskellige kommunale og frivillige tilbud i Herlev
Hos Familieguiden møder du:
- En familieguide med erfaring i at styrke relationen mellem børn og forældre samt sikre barnets udvikling og rammene herfor
- Rådgivning, der tager udgangspunkt i jeres konkrete situation
- Fleksibilitet ift. hvor mødet foregår – hjemme hos jer, i Familiehuset (Dildhaven), telefon, onlinemøder, i dagtilbud eller på legepladsen (hverdage i dagtimerne)
- Hurtig og uformel adgang til hjælp – uden henvisning
Sådan kontakter du Familieguiden
Tilbuddet er frivilligt, anonymt og helt uden henvisning. Du kan selv tage direkte kontakt, og vi tilrettelægger hjælpen, så den passer bedst til dig og din familie.
Skriv til familieguiden@herlev.dk eller ring på tlf. 30 46 24 71 (hverdage kl. 8.30-15.40)
Læs mere om Familieguiden
