Du modtager dit valgkort senest 5 dage før valget. Her kan du se, hvor du skal stemme, og hvornår afstemningsstedet er åbent. Husk at medbringe dit valgkort, når du skal stemme.
I Herlev Kommune er der tre afstemningssteder:
- Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20
- Herlev Hallerne, Annekshallen, Tvedvangen 198
- Kildegårdhallen, Dildhaven 40 (indgang via hallen)
Sådan foregår det, når du skal stemme:
- Du ankommer til afstemningsstedet
- Du afleverer dit valgkort ved valgbordet, der kontrollerer, at du står på valglisten
- Valgkortet scannes, og du registreres på den digitale valgliste
- Du får et kontrolspørgsmål, og bliver spurgt om din fødselsdato
- Du får udleveret to stemmesedler, én til kommunalvalget og én til regionsrådsvalget
- Sæt kun ét kryds på hver stemmeseddel. Enten ud for et partinavn eller et kandidatnavn.
- Læg stemmesedlerne i de rigtige kasser
På valgdagen kan du også stemme til ældrerådsvalget. Dette foregår i et separat lokale – der vil være skiltning, som viser, hvor du kan stemme til ældrerådsvalget.
Læs mere om valget og hvilke muligheder der er for hjælpemidler
