Ældrerådsvalg 2025

Her er medlemmerne af det nye Ældreråd

Publiceret 21-11-2025
Nyhed

Tirsdag den 18. november 2025 blev der afholdt valg til Herlev Kommunes Ældreråd for valgperioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Alle borgere i Herlev Kommune på 60 år og derover havde mulighed for at stemme på de 11 opstillede kandidater. Optællingen er nu afsluttet, og de syv kandidater med flest stemmer er valgt ind i Ældrerådet. Derudover er en suppleant valgt.

De syv nye medlemmer af Ældrerådet

Susan Baerens

Mogens Bjerre

Lærke Kiær Christensen

Anne Østergaard Kirketerp

Jørgen Mulbjerg

Bent Nikolajsen

Lea Dorthe Rosfort

Valgt som suppleant: Grethe Klarskov Simonsen

Hvad sker der nu?

Ældrerådets nye medlemmer og suppleant mødes i december 2025 til et konstituerende møde, hvor der bl.a. vælges formand og næstformand.

Det nye Ældreråd tiltræder officielt den 1. januar 2026. På årets første møde vil rådet drøfte og vedtage deres forretningsorden, organisering m.v.

Ældrerådet fungerer som bindeled mellem Herlev Kommunes ældre borgere og kommunen og arbejder for at sikre ældres interesser på tværs af kommunens områder.