Nu kan du indstille en kandidat til Handicapprisen 2025

Publiceret 26-05-2025

Kender du en person, virksomhed eller institution, som har gjort noget ekstra for at forandre livet for folk med handicap? Så indstil dem til årets Handicappris 2025.

Kender du en der fortjener årets Handicappris 2025?

Handicaprådet i Herlev uddeler hvert år en pris, som hylder dem, der har gjort en forskel for personer med handicap. Prisen uddeles i forbindelse med FNs internationale handicapdag.
 
 
 
Fristen for indsendelse af kandidater er mandag den 8. september 2025.
 
Sidste år var det fodboldklubben B73 Herlev som vandt prisen. De har igennem mange år sørget for, at mennesker med funktionsnedsættelse er en del af fællesskabet med bold, bevægelse og socialt samvær.