Åbning af bytterum på Herlev Genbrugsstation

Publiceret 27-05-2025

Kom og vær med når vi åbner bytterummet på Herlev Genbrugsstation tirsdag den 3. juni 2025 kl. 16.30-18.00.

Bytterum på Herlev Genbrugsstation

I bytterummet kan du aflevere ting og møbler, der er for gode til at smide ud - måske du finder noget, du selv kan bruge. Du kan også lade dig inspirere til dit næste upcycling-projekt.

Til åbningen vil Marianne Dithmer, formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, byde velkommen og der vil blive serveret kage. Derudover afholder Repair Café Herlev en pop-up workshop, hvor frivillige viser, hvordan du kan reparere både tøj og elektronik.

Hvad kan du bruge bytterummet til?

  • Aflevere brugbare ting og møbler
  • Gå på opdagelse og finde nye, brugte ting og møbler
  • Få inspiration til kreative genbrugsløsninger
  • Være med til at mindske affald og fremme genbrug

Bytterummet tager ikke imod tøj. Du kan i stedet aflevere tøj i Røde Kors butikken eller i Røde Kors’ tøjcontainere rundt omkring i Herlev.