Sommer i Herlev

Publiceret 20-06-2025

Der er masser af spændende aktiviteter i Herlev i skolernes sommerferie - for alle aldre.

Herlev Bibliotek – åbent hele sommeren

Biblioteket på Herlev Bygade 70 har åbent hele sommeren, og du kan altid komme og læse, lege, spille eller få hjælp til at finde en spændende bog, du kan læse eller lytte til i sommeren. Personalet er klar til at hjælpe og vejlede dig. Husk du også kan bruge biblioteket online i din ferie.

Børn og familier kan sommeren igennem deltage i skiftende krea-aktiviteter på biblioteket eller tage del i den store konkurrence ’Sommerbogen’.

Åbningstider på Herlev Bibliotek i juli:

  • Mandag - torsdag kl. 8-19
  • Fredag kl. 8-17
  • Lørdag kl. 10-17
  • Søndag: Lukket

Sommerbogen – kæmpe landsdækkende læsekonkurrence

13. juni til og med 6. august 2025

Sommerbogen er for alle børn mellem 6 og 15 år. Børnene henter et udfordringsark på biblioteket, læser 3 bøger, løser 10 af læseudfordringerne og udfylder de 3 anmeldelseskort. Børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket og er nu med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier.

Det kræver ingen tilmelding. Kom ned på biblioteket eller læs mere på herlevbibliotek.dk

Sted: Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70

Bogsalg

23 juni - 4 juli 2025

Biblioteket sælger ud af frasorterede bøger, tidsskrifter, musik og andet godt.  Måske skal du have en bog med på ferien, du kan efterlade til den næste gæst? 

Vi begynder bogsalget mandag den 23. juni klokken 10.00 og slutter lørdag den 4. juli klokken 14.00. 

Find udsalget i bibliotekets underetage i åbningstiden med personale.  
Og husk at tage din egen pose med. 

Sted: Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70

Skattejagt i Herlev

Fra den 28. juli til den 9. august. 2025.

Tag på skattejagt og bliv klogere på natur og biodiversitet i din by

Der er både en cykel- og en gårute. Alle børn der gennemfører en skattejagt får en medalje og mulighed for at deltage i lodtrækning om 2 x humørkort til Bakken. Der vil være flere vindere. Vindere får besked direkte via telefon eller mail.

De første 200 deltager i skattejagten får en frøpose, så de kan være med til at sprede endnu mere vild natur og biodiversitet i Herlev. 

Hør mere og hent dit skattekort på Herlev Bibliotek.

Sted: Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70.

Hjortespingbadets åbningstider

fra 28. juni til og med 10. august

  • Mandag – torsdag kl. 10-21
  • Fredag kl. 10-19
  • Weekend kl. 8-17

Morgensvømning (forbeholdt banesvømning) Mandag – fredag kl. 06.00 – 09.30

Bemærk at billetsalg/indgang altid lukker 1 time før de angivne lukketider – og at bassiner, halområde, sauna og udendørsområdet lukker 30 min. før samme lukketider. Dette gælder også for morgentiderne.

Sted: Hjortespringbadet, Skinderskovvej 29

Sommeruge på Naturcenter Kildegården

Uge 28 (mandag til fredag kl. 10-15)

Naturcenter Kildegården holder åbent hus og stiller vores grej frem til fri afbenyttelse. Væbn dig med fiskenet, terrarie, kikkert m.m. og drag ud i mosen og gå på opdagelse!
Hvis vejret tillader det, tænder vi op i bålet og der vil være mulighed for at lave snobrød og tilberede sin medbragte frokost.
Der er kaffe, the og saftevand som man lyster! Alle er velkomne!

Sted: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396

Aktiviteter på Ungdomsskolen

Ungdomsskolen står for spændende aktiviteter for unge hen over sommeren.

Læs mere om aktiviteterne på Ungdomsskolen

Musik i Hjulmandens Hus

Sommeråbent i Hjulmandens Hus hver søndag kl. 13-16 for seniorer. Der er musik kl. 14-15 hver søndag.

Sted: Hjulmandens Hus, Herlev Bygade 33

Se musikprogram i Hjulmandens Hus