Sol, fest og farver til Børnekulturdag

Publiceret 16-06-2025

Der var masser af fest og farver til Børnekulturdag, der vanen tro blev afholdt på Herlev Bibliotek.

Der har nok været nogle forældre, der haft haft lidt nemmere ved at putte børn fredag aften, end de plejer at have.

Der blev nemlig givet den max gas til Børnekulturdag fredag formiddag, som traditionen tro foregik på Herlev Bibliotek.
Her var børnehaver fra hele Herlev samlet til et imponerende arrangement, der bød på musik, dans, teater, leg og krea.
Børnekulturdagen er endnu engang blevet til takket være et godt samarbejde med bl.a. Herlev Billedskole og Herlev Musikskole.

Tak til både børn og voksne for en festlig og fornøjelig dag.