Fra beton til bølgen blå

Publiceret 10-06-2025

I et samarbejde med Herlev Billedskole er børnene på Herlev Byskole Afd. Elv ved at male en 66 meter lang betonmur.

Hvordan kan 66 meters betonmur forvandles til et bølgende hav?

Svaret findes på Herlev Byskole Afdeling Elv. Her børnene på skolen et samarbejde med Herlev Billedskole om at gøre gråt beton til et blåt dybt hav med fisk og planter.


Og det er ikke tilfældigt at temaet er hav.

Området hvor muren står, er blevet kaldt Dybet, og derfor var det oplagt at blive i det tema.


I sidste uge var børnene i fuld gang med maling og penslerne, og her var borgmester Marco Damgaard også forbi og gav en hjælpende hånd med.

Eleverne har i klasserne lavet skabeloner af forskellige fisk og planter, som males op på muren, hvorefter Joachim Fischer fra Herlev Billedskole afslutter værket.

Projektet skal efter planen stå færdig inden sommerferien.