Tidligere journalist på Herlev Bladet Jørgen Nielsen gik bort den 15. januar 2025. Jørgen Nielsen blev 69 år. På Herlev Bladet var Jørgen i en lang årrække ”kulturens mand”, idet han som bladets kulturjournalist reporterede fra store og små begivenheder i Herlev.
Jørgen Nielsen modtog i 2022 Frivillighedsprisen for sit store engagement i Herlev Teaterforening.
Foruden sit engagement på teaterfronten var Jørgen Nielsen medlem af Herlev Kommunes Ældreråd, samt næstformand i menighedsrådet for Præstebro Kirke frem til sin død.
Jørgen Nielsen sad derudover i bestyrelsen for foreningen Filmpaletten og bidrog til programlægning og afvikling af Teaterbios Søndagsfilm.
Bisættelsen finder sted fra Præstebro Kirke fredag den 24. januar 2025 kl. 11.00.