Nu går det hurtigere at få udleveret hjælpemidler

Publiceret 13-02-2025

Torsdag den 6. marts 2025 åbner Kvikservice til udlån af hjælpemidler. Med Kvikservice kan du få din ansøgning behandlet på stedet og tage dit hjælpemiddel med hjem samme dag.

I Kvikservice kan du f.eks. få udleveret rollator, albuestok, strømpepåtager, badebænk samt mindre hjælpemidler.
 

Hvem kan få hjælpemidler?

Du skal have en varig funktionsnedsættelse. Der bevilliges ikke hjælpemidler ved midlertidige tilstande, som f.eks. et brækket ben.

Åbningstider

Kvikservice har åbent torsdage kl. 10-12 og 13-14. Du finder det i forbindelse med Hjælpemiddeldepotet på Sortemosevej 1B, 2730 Herlev. Det kræver ingen henvisning eller tidsbestilling. Du er velkommen til at tage pårørende med, men der vil ikke kunne blive sagsbehandlet og udlånt hjælpemiddel, uden du selv er med.

Har du spørgsmål til Kvikservice, er du velkommen til at kontakte Hjælpemiddelafdelingen på tlf. 44 52 62 61, hverdage mellem kl. 9-12.

Læs mere om hjælpemidler