En række rokeringer er nu på plads i KL’s bestyrelse efter, at Jacob Bundsgaard har meddelt, at han træder ud af politik. Ændringerne træder i kraft den 6. november 2024.
Næstformand bliver Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (A).
Thomas Gyldal Petersen har været medlem af KL’s bestyrelse siden juli 2017 og siddet som formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg siden 2018.
Nyt formandskab
Rokeringerne betyder også, at der kommer nye medlemmer i KL’s formandskab. Det ser ud som følger:
- Formand: Martin Damm (V), Kalundborg
- Næstformand: Thomas Gyldal Petersen (A), Herlev
- Christina K. Hansen (A), Holbæk
- Johan Brødsgaard (B), Silkeborg
- Tonni Hansen (F), Langeland
Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab som formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.