Burgerparty 2024: Endnu et sejrstogt skyllet ned med burger

Publiceret 03-05-2024

Der var fuldt hus og masser af glade unge mennesker til det traditionsrige burgerparty, der løb af stablen torsdag den 2. maj.

Hvis der er noget, man efterhånden kan stille uret efter, er det medaljer og triumfer til de dygtige atleter i Herlevs idrætsforeninger.

Torsdag den 2. maj blev sejrens sødme traditionen tro skyllet ned med burgere til årets burgerparty. 
 

Atleterne kom på skift op på scenen for at modtage et gavekort samt en velfortjent klapsalve og hyldest for deres imponerende bedrifter.
 
 

Efterfølgende gik Herlev-bandet Sounds Like Something op på scenen og fyrede op under festlighederne med god musik, inden der blev serveret burgere til alle.
 
 

I år blev der fejret ikke færre end 25 guldmedaljer, 27 sølvmedaljer og 27 bronzemedaljer ved årets danske mesterskaber.

Derudover 2 sølvmedaljer til Europamesterskaberne og en 5. plads til verdensmesterskaberne.

Og så lige en masse udtagelser til landshold, Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne.
 
 
 

I sin tale til atleter fik borgmester Thomas Gyldal Petersen også lejlighed til takke alle de frivillige og trænerne ude i klubberne, som er rodnettet hvorfra de unges succes spirer.

Kæmpestort tillykke til alle, og tak for indsatsen.

Vi ses til næste år til flere medaljer og flere burgere.