Gavlrelief bliver taget ned fra det gamle Herlev Rådhus den 11. juli

Publiceret 05-07-2024

Men bare rolig. Værket kommer fortsat til at være en del af bybilledet i Herlev. I august bliver det sat op på Herlev Medborgerhus.

Siden 1992 har Karl Åge Rigets gavlrelief hængt på det tidligere Herlev Rådhus på Herlev Bygade 90, men nu skal det flytte.

I august 2024 kommer værket til at hænge på gavlen på Herlev Medborgerhus og nedtagningen af gavlrelieffet begynder torsdag den 11. juli.
 

Værket er en del af et samlet kunstværk, som blev opsat i forbindelse med totalrenoveringen af Herlev Bymidte i 1992, og som siden dengang har bundet Herlev Bymidte sammen.

Der bliver mulighed for at komme til indvielsen af gavlrelieffets nye placering på Herlev Medborgerhus i forbindelse med Herlev Festuge. Mere info kommer senere.