Nyt adgangssystem til Herlev genbrugsstation uden for bemandet åbningstid

Publiceret 23-12-2024

Fra den 1. januar 2025 indføres et nyt system med nummerpladegenkendelse, hvor du både som privatperson og virksomhed skal tilmelde dig det nye system.

Sådan fungerer tilmelding til udvidet brug af genbrugsstation 

For at tilmelde dig som bruger af genbrugsstationen udenfor bemandet åbningstid, skal du logge ind med MitID. Herefter skal du vælge, om tilmeldingen er som privatperson eller erhvervsdrivende, og derefter udfylde tilmeldingsformular.

  • Private brugere skal oplyse navn, telefonnummer og e-mail. 
  • Virksomheder skal udover ovenstående også angive CVR-nummer. 

Tilmeld dig det nye system til genbrugsstationen udenfor bemandet åbningstid

Efter login kan du tilknytte dit køretøj. Virksomheder kan samtidig vælge en faktureringsløsning. Når tilmeldingen er gennemført, giver den adgang til alle seks genbrugsstationer med udvidet åbningstid: Hillerød, Ballerup, Stenløse, Glostrup, Gentofte og Herlev genbrugsstationer. 

Vigtig information til tidligere brugere af systemet 

For dig der tidligere har benyttet ubemandet åbningstid i 2024 vil modtage en mail, hvor det er beskrevet, hvordan og hvor du skal tilmelde dit køretøj samt nummerplade til den nye ordning. Du vil efter tilmeldingen kunne tilgå de genbrugsstationer, der tilbyder ubemandet åbningstid. Tilmelding skal opdateres 12 måneder efter tilmelding, hvor du vil modtage en sms.  

Læs mere om genbrugsstationen samt regler og vilkår