Herlev Rådhus flytter

Publiceret 23-04-2024

Mandag den 6. maj slår vi dørene op til det nye rådhus på Herlev Hovedgade 110.

Det betyder, at du fremover finder os på første sal i Herlev Bymidte, når du skal benytte Borgerservice, Jobcenter eller brevstemme til EU-Parlamentsvalget

De sidste medarbejdere flytter nu ud af det gamle rådhus på Herlev Bygade 90. Det sker i weekenden den 4.-5- maj.

De første flyttede ud for et år siden i april 2023 til det nyopførte Rådhus Hjortespring. Det drejede sig om velfærdsområderne- børn, familier, ældre og sundhed.

Nu er det så blandt andet borgmesteren, direktionen, Direktionssekretariatet, teknik- og miljøområdet, samt som sagt Borgerservice og Jobcenter med flere, der flytter til det nye Herlev Rådhus på Herlev Hovedgade 110.

Vi ses i Herlev Bymidte.