Det nye Herlev Bymidte Center er åbnet

Publiceret 28-09-2023

Torsdag den 28. september blev snorren klippet og det nye Herlev Bymidte Center officielt åbnet for herlevborgerne.

Torsdag morgen var der officiel åbning af det nye Herlev Bymidte Center.



Der var blandt andet taler af borgmester Thomas Gyldal Petersen og formand for Herlev Handelsstandsforening Henning Bruun holdt tale inden snoren blev klippet og de fremmødte kunne myldre ind og opleve det nye center.

Borgmesteren glædede sig over, at man nu er noget frem til denne vigtige milepæl i den nye udvikling af byen.

"Et flot og levende bymidtecenter er vigtigt for vores by. Det er her vi mødes og får en snak med dem vi kender. Det er vigtigt for sammenhængskraften og fællesskabet i vores by," sagde Thomas Gyldal Petersen.



Både borgmesteren og Henning Bruun understregede, at vejen hertil ikke har været nem, og takkede både butiksejere, naboer og herlevborgerne i almindelighed for deres store tålmodighed.

"Ligesom borgmesteren vil jeg også fremhæve, hvor vigtigt et godt handelsliv er for vores bymidte. Det er limen der binder os sammen. Det er et mødested. Jeg glæder mig over, at vi nu står med et center, som står knivskarpt. Bymidten er igen blevet det vi kender, bare i en meget mere opdateret udgave," sagde Henning Bruun.

I alt var 22 butikker klar til åbningsdagen, og der er flere nye på vej.

De næste dage hen over weekender, er der arrangeret masser af underholdning for at markere åbningen.