Borgermøde om Forslag til Kommuneplan 2023-2035

Publiceret 12-01-2023

Over 90 borgere deltog i borgermøde om Forslag til Kommuneplan 2023-2035.

Onsdag den 11. januar 2023 mødte over 90 veloplagte borgere op til borgermøde om Herlevs fremtidige udvikling. Aftenen startede ud med en velkomst af Borgmester Thomas Gyldal Petersen samt en præsentation af Forslag til Kommuneplan 2023-2035. I løbet af aftenen blev der drøftet mange forskellige emner, bl.a. byudviklingsområderne, trafik og mobilitet, byens natur, byliv, boliger, erhverv og detailhandel, klima og miljø.

Læs Forslag til Kommuneplan 2023-2035

Forslag til Kommuneplan 2023 – 2035 er i høring fra den 11. november 2022 til og med den 20. januar 2023. Det er i denne periode du har mulighed for at få indflydelse med dine kommentarer.

Indsigelser til planforslaget indsendes igennem høringsværktøjet på kommuneplanens hjemmeside eller via borger.dk