Herlev Ringvej genåbnes for trafik i begge retninger

Publiceret 17-08-2023

På mandag den 21. august åbne Herlev Ringvej for trafik i begge retninger på strækningen mellem Lyskær og Herlev Hovedgade.

I marts 2023 spærrede Hovedstadens Letbane Herlev Ringvej på strækningen mellem Lyskær og Herlev Hovedgade. Krydset ved Mileparken/Kantatevej/Herlev Ringvej skulle afspærres, så entreprenøren CG Jensen kunne udskifte den dårlige jord i krydset samt færdigombygge letbanestrækningen.

Hovedstadens Letbane meddeler i dag torsdag:

"Den 21. august 2023 forventes det, at vi kan åbne Herlev Ringvej mellem Lyskær og Herlev Hovedgade.
Det betyder, at det vil være muligt at køre i begge retninger mellem Lyskær og Herlev Hovedgade i det østlige spor, og der opsættes signalregulering i krydsene med Lyskær og Kantatevej.

Omlægningen sker natten mellem den 20. og 21. august og strækningen kan derfor forventeligt tages i brug mandag morgen den 21. august fra kl. 05:00."

Hovedstadens Letbane meddeler endvidere, at der på trods af åbningen af strækningen, blive tale om mindre trafikomlægninger af forventeligt kortere varighed, idet arbejdet med ombygning af vejen fortsat er i gang.