Farverig 91-årig flytter ind på Gammelgaard

Publiceret 28-04-2023

Kunstnersammenslutningen Corner flytter ind på Herlev Kommunes udstillingssted Gammelgaard. I morgen lørdag 29. april kl. 15 åbner udstillingen

Der har været gang i den på Gammelgaard de seneste dage. Ikke mindre end 30 kunstnere har været i gang med at hænge deres værker, så alt kan være klar til ferniseringen i morgen lørdag, hvor borgmester Thomas Gyldal Petersen kommer og åbner udstillingen kl. 15.

Det er et stykke levende dansk kunsthistorie, der flytter ind. Sammenslutningen har eksisteret i 91 år og har gennem tiden haft skiftende besætning. Blandt andet har kunstnere som Asger Jorn og Hans Scherfig været medlem.

Gammelgaards leder Anne Retz Wessberg glæder sig over, at man kan huse den traditionsrige sammenslutning.

”Hermed får Gammelgaard mulighed for at tage del i denne store kunstnersammenslutnings vitale og kunstneriske livsstrategi og udtryksglæde”, skriver udtillingsstedet.

Corner har gennem udstillet forskellige steder. I mange år var Charlottenborg sammenslutningens faste udstillingssted. Fra 2008 blev udstillingsstedet Sophienholm i Lyngby fast opholdssted. Her lavede gruppen en stor 90-års jubilæumsudstilling i 2022. Nu er Corner så klar at gå nye veje.

- Da vi forsigtigt nærmede os en egentlig aftale om, at årets Corner-udstilling skulle være på Gammelgaard i 2023, var det ikke helt uden udfordringer. Kunstnersammenslutningen er stor, og sammenslutningens venner og følgere ikke mindst. Der skulle skabes plads – udstillingsplads og plads til alle gæsterne, siger Anne Retz Wessberg.

Hun glæder sig til ferniseringen i morgen lørdag og håber mange herlevborgere vil komme forbi.

- Samhørighed og sprudlende diversitet kendetegner denne store gruppes sammensætning og ikke mindst glæden ved at skabe en udstilling, der taler til sanserne og den gode fortælling, siger Anne Retz Wessberg.

Corners kunstnerne

Corners kunstnere på udstillingen på Gamelgaard er Alba Enström, Anita Viola Nielsen, Bente Hansen, Cathie Pilkington, Claus Handgaard, Claus Ørntoft,

Daniel Enkaoua, Egon Bjerg Nielsen, Elisa Jensen, Finn Heiberg, Hanne Sejrbo Nielsen, Jens Bohr,

Jens-Peter Kellermann, Lars Heiberg, Leif Madsen, Martin Askholm, Merete Hansen, Mia Nelle Drøschler, Mogens Nørgaard, Ole Prip Hansen, Per Baagøe, Pontus Kjerrman, Tong Wang, Tove Hummel og Uffe Christoffersen

Deltagende gæster:

Anne Marie Ploug, Christian Lemmerz, Krista Rosenkilde, Maria Wandel og Matvey Slavin

Der er fernisering i morgen lørdag 29. april kl. 15. Alle er velkomne. Udstillingen løber frem 27. maj 2023.