Årets juletræstænding finder sted fredag den 25. november 2022 - først med hygge i Hjulmandens Hus og bagefter med den traditionelle event ved juletræet foran Herlev Kirke, hvor også borgmesteren deltager.
Vi glæder os til at byde jer velkommen og håber, vi sammen kan tænde juletræet og starte julehyggen.
Program:
- 13.00–16.45 - Julehygge i Hjulmandens Hus
Hjulmandens Hus serverer gløgg, kakao og æbleskiver, fortrinsvis for børn med forældre/bedsteforældre grundet pladsmangel
16.00 - Julehistorier for børn
- 16.45-17.45 - Julestemning foran Herlev Kirke
Kom i julestemning med musikskolebandet ”Knæhøj Karse”
Lav en julekreation med Herlev Billedskole
Gratis honninghjerter til de første 100 børn
Måske møder du julemanden...
- 17.05 - Juletræet tændes
Sognepræst i Herlev Kirke, Jens Kaltoft, holder tale
Borgmester Thomas Gyldal Petersen holder juletale og tænder byens juletræ sammen med børnene
- 17.15-18.00 - Julemusik
Julemusik og glögg i Herlev Kirke
Energibesparende
Det skal trods forsyningskrise være jul i Herlev, og juletræet skal lyse op i den mørke tid.
For at spare på strømmen vil træets lys i juletiden være tændt i tidsrummet kl. 16-21, fra fredag den 25. november til og med 2. juledag.
Lysene på træet vil være energivenlige LED-kæder af god kvalitet, så træet udsender et behageligt, varmt (jule)lys.