Som noget nyt bliver der etableret parkeringspladser med tidsbegrænsning ved hovedindgangen til Herlev Bibliotek.
Det sker, når der i forbindelse med opsætning af nye skilte ændres på parkeringsforholdene.
Som led i ændringen vil tre pladser til venstre for indgangen være tidsbegrænset i 30 minutter og seks pladser til højre for indgangen være tidsbegrænset i 2 timer. Tidsbegrænsningerne vil gælde på hverdage i tidsrummet klokken kl. 10-17.
De nye skilte vil blive opsat senest i uge 16, dvs. midt i april 2022.