Seniorfesten er tilbage

Publiceret 31-03-2022

Lørdag den 28. maj kl. 18-24 inviterer Herlev Kommune til seniorfest i Herlev Hallerne.

Seniorfesten er tilbage og i år med nye kunstnere: Anders Munch og The Scoops

Vi starter med en velkomstdrink i annekshallen. Bagefter sidder pianist Torsten Søgaard klar ved pianoet med hyggelig dinnermusik til den lækre buffet.

Efter lodtrækning, med mulighed for at vinde fine gevinster, underholder Ander Munch med Kim Larsen-klassikere, og herefter spiller dansebandet The Scoops op til dans.

Billetsalg
Online billetsalg på seniorbilletherlev.dk starter onsdag den 6. april kl. 10. Prisen er 150 kr. pr. deltager. Deltagere skal være fyldt 60 år og bo i Herlev Kommune.