Tag på skattejagt i sommerferien

Fra uge 26 til og med uge 31 kan du hente et gratis skattekort på Herlev Bibliotek og finde frem til det hemmelige ord. Årets tema er Tour de France.

I sommerferien (i perioden uge 26 til og med uge 31) kan du og din familie tage på skattejagt på to forskellige ruter i Herlev - en gårute og en cykelrute. 

Du bestemmer selv, hvilken rute I skal ud på, der er nemlig er 11 poster på hver rute, hvor du finder et ikon, som er tilknyttet et bogstav. Skriv bogstavet på felterne på bagsiden, og find frem til det hemmelige ord.

Alle, der afleverer en konkurrencekupon med det hemmelige ord, får en medalje og deltager i lodtrækningen om et gavekort. Der udtrækkes flere vindere.

Du henter dit skattekort på Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70, i bibliotekets åbningstid. Sidste frist for at deltage er lørdag den 6. august kl. 13.

Skattejagten er lavet af kommunens SSP-team og tryghedskonsulent, og formålet er at skabe liv og aktivitet i hele byen.