I projektet skal et digitalt madspildssystem hjælpe kantiner og cateringvirksomheder med at reducere madspild og blive klogere på klimaaftrykket fra forskellige menuer.
Projektdeltagerne får udleveret særlige IoT vægte, som placeres under alle organiske skraldespande. Herfra indsamler vægtene automatisk data på, hvor meget mad, der smides ud. Disse data overføres løbende til en online platform, hvor projektdeltagerne kan få indsigt i, hvor meget og hvad, der smides ud. Denne viden kan bruges til at optimere fremtidige menuer ud fra blandt andet smagspræferencer, mængder og klimaaftryk.
I projektet, som løber over et halvt år, deltager fem virksomheder i Herlev: Lemvigh-Müller, Boka Group, Papyro-Tex, Carl Ras og Sharkhouse. Også kommunens tre plejecentre er en del af projektet. I plejecentrene vil systemet blive sat op i plejecentrenes caféer, produktionskøkkener samt udvalgte beboerafdelinger.
De fælles målsætninger for projektet er:
- At reducere madspild med op til 70% om året.
- At reducere CO2 aftrykket med op til 35% om året.
- At opnå en samlet besparelse på +500.000 kr. i pilotvirksomhederne om året.
Læs mere om FoodOp her