Genbrugsstationen

Herlev Kommunes nye genbrugsstation ligger på Mileparken 23.

Vi er glade for at kunne tage imod jer på vores nye og forbedret genbrugsstation på Mileparken 23. 

Bemandede åbningstider

Hverdage kl. 12-18

Weekend og helligdage kl. 10-18

Den nye genbrugsstation

Den nye genbrugsstation ligger på Mileparken 23 – på et areal, der er tre gange større end den tidligere genbrugsstation. Brugervenlighed og sikkerhed øges ved at adskille let og tung trafik på den nye genbrugsstation. Den yderste del af cirklen er forbeholdt lette køretøjer såsom personbiler, den inderste del er udelukkende for lastbiler og anden tung trafik. I udformningen har det været vigtigt at fremtidssikre pladsen, så der vil være plads til nye fraktioner af affald.

Størstedelen af containerne for borgere placeres i direkte niveau. Det vil mindske tunge løft.

Den nye genbrugsstation får nye og bedre faciliteter til formidling af bæredygtige aspekter ved genbrug. Det får besøgende skoleklasser gavn af. Herudover etableres der også bedre faciliteter til den direkte genbrug. Det skal sikre, at de gode ting får endnu længere levetid.

OBS: Ny betalingsform for erhvervsaffald ved brug af genbrugsstationen

Som noget nyt har Herlev Kommune og de 18 andre kommuner i Vestforbrændings opland indført nummerpladebetaling for erhvervsaffald på genbrugsstationerne. Det betyder, at alle bilers nummerplade bliver scannet ved indkørsel på pladserne. Fra 1. januar 2023 vil din bils nummerplade blive scannet ved indkørsel, og du modtager den efterfølgende måned en opkrævning i virksomhedens digitale postkasse baseret på den forrige måneds antal besøg. Det er stadig gratis for private at aflevere affald på genbrugsstationen

Har du en mobiltelefon, kan du komme på genbrugsstationen, når det passer dig. Ordningen koster ikke ekstra at benytte, du skal bare tilmelde dig.

Når du er tilmeldt og godkendt, får du et telefonnummer via mail, som du skal ringe op til for at komme ind på genbrugsstationen. Du må ikke have slået skjult nummer funktion til på din mobil - så virker ordningen ikke. 

Særligt for virksomheder gælder, at de først skal være tilmeldt som betalende kunder på genbrugsstationen.

Udenfor almindelig åbningstid* skal du være opmærksom på følgende:

  • Pladsen er ubemandet. 
  • Pladsen er videoovervåget. 
  • Farligt affald, eternit og elektronik modtages ikke, når pladsen er ubemandet. 
  • Komprimatorerne er lukkede af sikkerhedshensyn. Der opstilles alternative containere.
  • Pladsens ordensreglement skal til enhver tid følges.
  • Til nødsituationer er der opstillet en nødtelefon på pladsen. 
  • Luk kun dig selv ind på pladsen.
  • Al færdsel på pladsen sker på eget ansvar.

*Der er ikke døgnåbent, når genbrugsstationen holder lukket på følgende dage: Den 1. januar samt 24., 25 og 26. december.

Du skal henvende dig til personalet, hvis du kommer med asbestholdigt affald eller andet farligt affald. Aflever så vidt muligt farligt affald i den emballage, du købte den i, eller i anden forsvarlig lukket emballage forsynet med oplysninger om indholdet.

Asbest og eternitplader skal pakkes ind dobbelt i klar plast og forsegles tæt med tape.

Klinisk risikoaffald såsom kanyler og medicinrester skal du aflevere på apoteket

Vores to uddannede og dygtige formidlere Henning og Ken er klar til at vise Herlevs skoleelever rundt på Herlev Genbrugsstation.

Vi tilbyder besøg til alle klassetrin. Eleverne får set deres lokale genbrugsstation og oplever, hvad der sker med deres affald.

Besøget foregår fra kl. 10-11. Kom kl. 9.45, så der er tid til at alle får gule veste på og får instruktioner til at opholde sig på en genbrugsstation.

Du kan booke besøg alle hverdage. Skriv til Affald@herlev.dk med minimum 14 dages varsel. I mailen skal det fremgå hvor mange elever, hvilket klassetrin, hvilken dag, hvilket tidsrum samt eventuel særlig forespørgsel vedr. emne.

Vi tilpasser formidlingen til målgruppen og/eller til særlige forespørgsler vedrørende emne. Besøget kan for eksempel fungere som en intro til et emneforløb eller som input til et igangværende forløb eller blot som en enkeltstående undervisningsgang.

Åbningstider

Genbrugsstationen

Mileparken 23
2730 Herlev
affald@herlev.dk
 
Åbningstider
Man-Fre 12:00 - 18:00
Lørdag 10:00 - 18:00
Søndag 10:00 - 18:00
Helligdag 10:00 - 18:00

Genbrugsstationen er lukket den 1. januar og 24., 25., 26. og 31. december. Dette gælder også ordningen med døgnåbning.

Kontakt

Affaldsteamet

Herlev Bygade 90
2730 Herlev

44526443
affald@herlev.dk

Åbningstider
Man-Fre 09:00 - 14:00