Autobranchen

Vil du starte autoværksted, autolakering, autovaskehal eller dækcenter i Herlev Kommune?

Husk at anmelde virksomheden til Herlev Kommune

Inden et autoværksted, autolakering, autovaskehal eller dækcenter etableres, skal det anmeldes til Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø i dette anmeldeskema.

Du er velkommen til at ringe og tale med os inden du etablere dit autoværksted eller du udvider et eksisterende autoværksted på en måde, der indebærer forøget forurening.

 

Har virksomheden spildevand, der skal ledes til kloakken?

Spildevand kan opdeles i processpildevand, sanitært spildevand og regnafstrømning.

Virksomheder, der udleder processpildevand, skal have en tilslutningstilladelse til offentlig kloak. Det kan f.eks. være spildevand der ledes gennem en olieudskiller eller fedtudskiller.  Du kan kontakte Center for Teknik og Miljø, hvis du er i tvivl om, din virksomhed skal have en tilslutningstilladelse.

Du skal ansøge om en tilslutningstilladelse gennem Byg & Miljø

Information om olie- og benzinudskillere

Olieudskillere skal etableres, hvor der forekommer eller kan forekomme olieholdigt spildevand. Olieudskillere anvendes for eksempel ved:

  • Autoværksteder
  • Benzinstationer
  • Vaskehaller og -pladser
  • Pladser til påfyldning af olie og benzin
  • Maskinværksteder
  • Metalskrotpladser

I hvert enkelt tilfælde er det Center for Teknik og Miljø, der vurderer, om det er nødvendigt at etablere olieudskillere.

Miljøteamet i Center for Teknik og Miljø

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44526453
miljo@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 09:00  - 14:00
Tirsdag 09:00  - 14:00
Onsdag 09:00  - 14:00
Torsdag 09:00  - 14:00
Fredag 09:00  - 14:00
Lørdag  -
Søndag  -