
Kultur- og idrætstilbud til virksomheder
Herlev Kommune har forskellige kultur- og idrætstilbud til din virksomhed - lige fra rabat på leje af tennisbaner til personaleudvikling i billedskolen.
Som virksomhed kan du bl.a. leje lokaler gennem Herlev Kommune. Du kan også indgå rabataftale om idræt (baneleje eller svømmehal) for ansatte eller planlægge et større arrangement.
Læs mere om de forskellige muligheder og tilbud nedenfor. Her kan du også finde eller registrere din lokale virksomheds historie på Herlevs Lokalarkiv.
Lokaler i medborgerhuset i Herlev Medborgerhus
I Herlev Medborgerhus kan du leje lokaler, der kan rumme fra 8 til 250 personer (incl. borde og stole), til rimelige priser. Medborgerhuset tilbyder også forskelligt teknisk udstyr (lysanlæg, videokanon, teleslynge mv.) samt internetadgang.
Biograf-, teatersal og foyer i Herlev Teaterbio
Biografen er fuldt digitaliseret (incl. DVD og Blu Ray), og der kan også vises 35 mm-format. Priser for leje af film afhænger af filmens aktualitet.
Projektor til PowerPoint m.v. skal opstilles til lejligheden. Evt. ekspertbistand og leje af udstyr betales af lejer.
Biografens billetsystem, salg af kiosk- og drikkevarer kan benyttes, eller man kan medbringe egne varer og/eller forfriskninger.
Leje i dagtimerne
Pris pr. dag : 9.500 kr. (eks. personale, min. 1 person).
Pris pr. time: 1.500 kr. (eks. personale, min. 1 person).
Leje af biografen efter kl. 18 sker efter særlig aftale.
Ønsker du ikke at vise film eller billeder, kan biografen anvendes med teaterscene og lys. Lydanlæg medbringes og betales af lejer.
Administration (kontortid man - fre kl. 9 - 12): tlf. 44 52 57 81,
mail teaterbio@herlev.dk
Sport, baneleje, svømmehal mv.
Rabataftaler
Herlev idrætscenter tilbyder erhvervslivet rabataftaler på
- entré til Hjortespringbadet
- baneleje til tennis-, badminton- og squashbaner
Virksomheden kan få faste banetider på tennis-, badminton- og squashbanerne.
Idrætscentret tilbyder også hjælp til afvikling af løbende turneringer på tværs af virksomheder eller internt i virksomheder.
Virksomhedsarrangementer
Læg det næste virksomhedsevent i Herlev Idrætscenter.
Eventen kan afholdes i
- Herlev Skøjtehal - skøjteløb og ishockey
- Hjortespringbadet - vandleg og wellness
- Herlev Hallerne - boldspil
Udover idrætsaktiviteterne kan vi tilbyde at supplere med forfriskninger, middag o.a.
Interesseret i at høre mere, kontakt Herlev Idrætscenter på idraet@herlev.dk
Personaleudvikling med kunst på Herlev Billedskole
Herlev Billedskole - fælles oplevelser i kreativt miljø
Maleri – en aktivitet i personaleudvikling
Målsætning: At give deltagerne mulighed for
- at møde hinanden i en uvant sammenhæng
- at få en fælles oplevelse
- at samarbejde i ukendt land
- at indgå i en skabende proces og have del i et produkt
- at få indsigt i kunstneriske kvaliteter
Antal deltagere: 10 – 30 personer.
Processen planlægges og gennemføres sammen med 2 kunstnere samt en proceskonsulent – gerne i tæt samarbejde med repræsentanter fra arbejdspladsen.
Interesseret i at høre mere?
Kontakt leder af Herlev Billedskole Signe Dahlerup, tlf. 44 52 57 85, eller send en mail
Korsang, instrumental- eller vokalundervisning på Herlev Musikskole
Brug Herlev Musikskole til et medarbejderevent - fx at synge i kor.
Musikskolen kan også tilbyde solo instrumental- og vokalundervisning.
Konkrete tilbud udarbejdes på baggrund af virksomhedens ønsker kontakt Britta Theodorsen, telefon 44 52 57 82, mail: britta.theodorsen@herlev.dk
Herlev Kommunes Lokalarkiv
Arkivet tilbyder hjælp og vejledning til lokalhistorisk interesserede i Herlev Kommune. De lokale virksomheder er en vigtig del af kommunens historie. Arkivet modtager gerne billeder, dokumenter og andet historisk materiale af lokalhistorisk værdi.
På arkivet kan din virksomhed
- finde billeder af virksomheden fx. til brug ved jubilæer
- få gratis opbevaring og registrering af virksomhedens gamle papirarkiver, fotografier m.m.
- få hjælp til at styrke virksomhedens historiske profil
- få adgang til 40 års indsamlet virksomhedshistorie
- øge medarbejdernes viden om virksomheden
Klik her få at se arkivets kontaktoplysninger og åbningstider