Kom til foredrag med Chris MacDonald

Herlev Kommune inviterer til gratis foredrag om sundhed med Chris MacDonald i Medborgerhuset tirsdag den 30. august kl. 17-19.

Chris holder ikke et foredrag om broccoli, løbeture og quick fixes. Han fortæller med humor om, hvorfor vi mennesker er udstyret med præcis de behov, vi har. Og hvordan vi nemmest opfylder dem.

Du kan også møde borgmester Thomas Gyldal Petersen og andre medlemmer af kommunalbestyrelsen og give input til Herlev Kommunes udvikling af ny sundhedspolitik, handicappolitik og ældrepolitik. Kom og bliv inspireret!

Tilmelding er efter først-til-mølle på https://bit.ly/3Plnexk

Hvis du har brug for at få hjælp til tilmeldingen, kan du kontakte: detgodeliv@herlev.dk