Livsstil, Kronisk sygdom, Kræftsygdom, Hjerneskadekoordinering
Vi tilbyder indsatser til dig, der gerne vil ændre din livsstil, har en kronisk sygdom, en kræftdiagnose eller har været igennem et sygdomsforløb, der kræver genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb.
Livsstilsændringer
Herlev Kommune tilbyder dig støtte til en sundere livsstil.
Sundhed og Aktivitets primære fokus er på forebyggelse af livsstilssygdomme. Dvs. sygdomme som enten kan være betinget af eller forværret af ens livsstil. Som herlevborger kan du her få råd og vejledning om din sundhed.
Kronisk sygdom
Herlev Kommune har en lang række tilbud til dig med en kronisk sygdom. Det handler om diabetes, KOL, hjerte- og karlidelse, muskel- og skeletlidelse og demens.
Desuden tilbydes forskellige patientuddannelser, der har til formål at lære dig, at leve et så normalt liv som muligt med sygdom.
Tilbud til dig
Tilbud om patientuddannelse
Få overblik over Herlev Kommunes sundhedstilbud på sundhedsportalen sundhed.dk.
Kræftsygdom
Herlev Kommunes tilbud om et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb er til dig
- Der har en aktuel kræftdiagnose,
- Der har haft kræft indenfor de seneste 2 år,
- Der har senfølger af en behandling, der er givet inden for de seneste 5 år.
Du kan blive henvist gennem hospitalet, egen læge eller ved selv at henvende dig til kontakttelefonen:
Genoptræningen
Tlf. 44 52 62 65
Mail: Genoptraening@herlev.dk
Tilbuddet kan bl.a. bestå af fysisk træning og vejledning i daglige færdigheder, håndtering af livet med/efter sygdom, undervisning i at håndtere din situation, vejledning ved klinisk diætist, rygestop og lignede.
Alle borgere får tilknyttet en kontaktperson gennem træningsforløbet. Herlev Kommune samarbejder med 5 omegnskommuner om kræftrehabilitering. For udvalgte kræftdiagnoser er der specifikt målrettede hold, som udbydes i de 5 andre kommuner.
Se mere om vores tilbud på:
Hjerneskadekoordinering
Erhvervet hjerneskade
Herlev Kommune har en hjerneskadekoordinator, der i forbindelse med erhvervet hjerneskade:
- Er bindeled mellem hospital og kommune i det enkelte forløb
- Hjælper med støtte og vejledning af faglig karakter
- Koordinere og rådgiver borger og pårørende i den rehabiliterende fase
Målgruppen er primært borgere med nyerhvervede hjerneskader i alderen 18 til 65 år, med komplekse skader. Nogle kommer sig hurtigt andre får mere alvorlige skader som fx lammelser, talebesvær, træthed, nedsat hukommelse, manglende overblik eller andre alvorlige lidelser som kan kræve langvarig rehabilitering.
Almindeligvis kontaktes hjerneskadekoordinatoren af hospitalet, men du eller dine pårørende er også velkomne til at kontakte hjerneskadekoordinator for råd og vejledning.
Hjerneskadekoordinator kan kontaktes i Genoptræningsafdelingen på tlf. 44 52 62 65