Rygestop

Du har mulighed for at få hjælp og vejledning, hvis du ønsker rygestop. Her er samlet et række nyttige links.

Seks fordele ved rygestop

  1. Din sundhed bliver bedre uanset din alder.
  2. Du får bedre kondition og mere energi.
  3. Du bliver uafhængig af nikotin.
  4. Du får flere penge til rådighed.
  5. Er du kronisk syg, bedres din hverdag når du er røgfri.
  6. Ved behandling af alvorlig sygdom, forbedres dit forløb ved rygestop.

 

Læs om mere om fordelene ved et rygestop under Kræftens Bekæmpelses nyheder.

Rygestopkursus

Hjælp til rygestop - online

Dit Digitale Stopprogram er en hjælp til dig, som ønsker at blive røgfri. Programmet er gratis og skræddersyet, så du kan tage imod hjælpen online, lige når det passer dig. Du kan fastsætte din stopdag, og få hjælp i processen indtil du er røgfri. Programmet indeholder både videoer, lydfiler, e-mails, sms’er samt din egen internetside. Læs mere om programmet.

Gratis telefonisk rådgivning

Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning på tlf. 80 31 31 31. Stoplinien.dk er udviklet som et led i Sundhedsstyrelsens indsats for at informere borgere om rygning og rygestop – samt for at motivere og hjælpe rygere til at holde op med at ryge. Du kan fx udveksle erfaringer med andre i Stopforum. Du kan også downloade pjecer og film, der fortæller om rygestop.

Rygestopsupport for unge under 25 år

Xhale er en side for unge under 25 år, der udover muligheden for at udveksle erfaringer med andre unge, giver hjælp til rygestop via støtte på e-mail og sms. Foruden denne side, står Kræftens Bekæmpelse også bag websiden: Liv.dk, der informerer unge om rygning og tobak.

Tobaksforurenet luft

Kræftens Bekæmpelse arbejder bl.a. for at rense luften for tobaksforurenet luft (passiv rygning). På deres kampagneside: www.rensluften.dk kan du læse mere om, hvordan du bedst muligt undgår tobakforurenet luft.