Transport

Du har forskellige muligheder for at få støtte til transport alt afhængigt af din situation.

Befordringsgodtgørelse

Du kan søge om befordringsgodtgørelse i forbindelse med kørsel til og fra sygehus, egen læge, speciallæge og genoptræning.

Til og fra sygehus

Region Hovedstaden yder befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling efter sundhedsloven. Det drejer sig blandt andet om befordring til:

Sygehus

  • Specialiseret ambulant behandling
  • Teddy Øfeldt Centret (fx vederlagsfri fysioterapi)
  • Privat sygehus efter regionens henvisning.

Du skal søge befordringsgodtgørelsen på det sygehus/center hvor behandlingen skal foregå. Det er her visiteringen og bevillingen foretages.

Til og fra egen læge og speciallæge

Borgerservice i Herlev Kommune yder befordringsgodtgørelse til borgere der er omfattet af sygesikringsgruppe 1 og modtager behandling for regionens regning efter sundhedsloven. Det drejer sig om befordring til:

  • Almen praktiserende læge
  • Speciallæge

Du skal dog opfylde mindst en af nedenstående betingelser for befordringsgodtgørelse i sundhedsloven:

  • For pensionister skal udgiften overstige 25 kr.
  • For andre end pensionister og med henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge skal afstanden være over 50 km og udgiften overstige 60 kr.
  • For borgere der uden henvisning skal til nærmeste speciallæge øjensygdom, øre-næse-halssygdomme samt speciallæge i gynækologi ved svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. uge skal afstanden være over 50 km og udgiften overstige 60 kr.
  • For alle gruppe 1 sikrede der skal have liggende eller siddende befordring med hjælp i forbindelse med akut skadebehandling, skal udgiften overstige 25 kr for pensionister eller 60 kr for andre borgere.

Ledsagers udgifter kan også godtgøres - forudsat patienten opfylder en af ovenstående betingelser for godtgørelse.

Til og fra genoptræning

Som udgangspunkt skal borgeren selv transportere sig til og fra Genoptræningsafdelingen i Herlev Kommune. Ved transportproblemer vil der kunne bevilges kørsel ud fra en individuel vurdering i forbindelse med genoptræning efter endt behandling på sygehus, når sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan.

Flexhandicap

Du kan ansøge om støtte til køb af bil eller særlig indretning, hvis du eller dit barn har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvem kan ansøge?

Herlev Kommune yder støtte til bil til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når funktionsevnen i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Det er en betingelse at kørselsbehovet ikke kan løses ved andre ordninger.

Støttens omfang

Der kan være tale om lån til køb af bil, fritagelse for afgift efter brændstofforbrug, tilskud til kørekort eller særlig indretning af bilen. Der ydes ikke hjælp til bilens drift eller til reparationer, dog ydes hjælp til reparation af særlig indretning.

Mere information

Folderen fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) om støtte til køb og indretning af bil

Ansøgning

Du kan udfylde en ansøgning om støtte i form af lån eller afgiftsfritagelse/-nedsættelse til bil efter lov om social service § 114 på Borger.dk's side Ansøg om støtte til bil

Støtte til bil

Du kan ansøge om støtte til køb af bil eller særlig indretning, hvis du eller dit barn har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvem kan ansøge?

Herlev Kommune yder støtte til bil til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når funktionsevnen i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Det er en betingelse at kørselsbehovet ikke kan løses ved andre ordninger.

Støttens omfang

Der kan være tale om lån til køb af bil, fritagelse for afgift efter brændstofforbrug, tilskud til kørekort eller særlig indretning af bilen. Der ydes ikke hjælp til bilens drift eller til reparationer, dog ydes hjælp til reparation af særlig indretning.

Mere information

Læs folderen fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) om støtte til køb og indretning af bil

Ansøgning

Du kan udfylde en ansøgning om støtte i form af lån eller afgiftsfritagelse/-nedsættelse til bil efter lov om social service § 114 på Borger.dk's side Ansøg om støtte til bil

Parkeringskort

Parkeringspladser der er afmærket med et kørestolssymbol er reserveret til handicappede bilister. For at benytte pladsen skal man have et handicapparkeringskort liggende synligt i forruden.

Hvem kan få handicapparkeringskort?

Personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af bil i henhold til bestemmelserne i Lov om Social Service.

Personer, der af kommunen er godkendt til at deltage i handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede - fx Flextrafik

Personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør
1) evnen til at færdes,
2) muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde, eller
3) muligheden for at gennemføre en uddannelse.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om parkeringskort, omkostninger og ansøgning hos Danske Handicaporganisationer (DH)

Handicapparkering

P-pladser

På større p-pladser ved fx indkøbscentre, svømme- og sportshaller skal der for hver 25. plads indrettes, reserveres og afmærkes 1-2 parkeringspladser for personer med handicap.

Tilladelse

Handicapparkeringspladser er for personer hvis bevægelsesevne er nedsat. Du må parkere din bil på en handicapparkeringsplads, når der ligger et blåt handicapparkeringskort i bilens forrude, eller hvis en af dine passagerer har et gyldigt handicapparkeringskort.

Normalt er der ikke nummerplade på en lovligt anlagt handicap p-plads. Dvs. at p-pladsen kan benyttes af andre handicappede men ikke af andre i øvrigt. Overtrædelse medfører en parkeringsafgift.

Anlægning

På privat vej eller p-plads

Borgere med varigt nedsat funktionsevne kan få hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Boligbegrebet kan omfatte en reserveret parkeringsplads til leje-, andels- og ejerboliger, når der er tilknyttet et privat parkeringsområde. Dog kan særlige reguleringer i anden lovgivning eller foreningsvedtægter evt. begrænse mulighederne for at få hjælp efter Servicelovens § 116.

Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgning om handicapparkering på privat vej eller p-plads og vurderer om etablering af handicapparkering er nødvendigt. I forbindelse med behandling af ansøgningen vil en ergoterapeut almindeligvis komme på hjemmebesøg.

På offentlig vej eller p-plads

Hjælpemiddelafdelingen kan ikke bevilge hjælp til etablering af handicapparkeringsplads uden for borgerens bolig på offentlig vej eller p-plads. Hvis borgeren selv ønsker at betale for anlæg af en handicapparkeringsplads på offentlig vej, kan Hjælpemiddelafdelingen tilbyde vejledning.

Hvis borgeren betaler for anlæg af p-båsen, kommer Center for Teknik og Miljø med forslag til udformning, indhenter politiets godkendelse og får p-båsen anlagt. Regningen på arbejdet sendes til ansøger.

Har du spørgsmål om handicapparkeringsbåse på offentlig vej, kan du skrive en e-mail til Center for Teknik og Miljø på tm@herlev.dk.