Fritidstilbud og aktiviteter

Der findes forskellige tilbud om aktiviteter og arrangementer der styrker en aktiv fritid og hverdag, som du kan læse om her.

Alle skal have en så aktiv hverdag som muligt.  Du har mange muligheder for at møde andre Herlevborgere til forskelligt socialt samvær.

Du kan vælge nogle af disse tilbud:

 

Café Palmehaven

Café Palmehaven ligger i Herlevgaard Center på Herlevgårdsvej 3 og er åben for alle kommunens pensionister, centrets beboere, pårørende og personale.

Åbningstider

  • Mandag - fredag kl. 11.30 - 14.00
  • Weekender og helligdage kl. 11.30 - 13.30

Menu

Du kan købe varm og kold mad alle ugens dage kl. 11.30 - 13.30. Maden kan enten spises i caféen eller tages med hjem. Se menuplan nedenfor:

Du kan købe en menuplan for 2 kr. i Caféen.
 

Beboere og gæster mødes til frokost i Café Palmehaven

Beboere og gæster mødes til frokost i Café Palmehaven

Faciliteter

Der er en stor fælles terrasse for husets beboere og caféens gæster i forbindelse med Café Palmehaven, hvor man kan sidde ude med sin mad, når vejret er godt.

  Se kontrolrapporterne her.

Hjulmandens hus

Hjulmandens Hus ved gadekæret har servering torsdag til søndag kl. 13 -16 i perioden 1. maj til 1. september samt i december. På sommersøndage er der underholdning kl. 14 og kl. 15.

Lidt historie

Hjulmandens Hus ligger på Herlev Bygade 33 ved gadekæret i Herlev. Huset er opført i 1814 af hjulmand Peder Hansen. En senere ejer Peter Julius Nielsen købte huset i 1880, og derefter var det i familieeje til 1. maj 1945, hvor Herlev Kommune købte det af sønnen Niels Martin Nielsen.
 

Pensionistklubbernes hus

I 1947 blev huset solgt til Herlev Sogns Menighedsråd, som solgte det tilbage til Herlev Kommune i 1968. Efter en større istandsættelse fik pensionistklubberne det overdraget til "kaffehus".

Aktiviteter og program

Fra den 1. maj til den 1. september samt i december er der servering hver lørdag og søndag mellem kl. 13 og kl. 16. Om søndagen er der sommeren igennem underholdning kl. 14 og kl. 15 - alle er velkomne. Åbent søndage i advent: Den 3, 10. og 17. december 2017, kl. 13-16.

Kontaktoplysninger

Bestyrelsesformand Bo Zabel
Sandbyvej 43, st.th.
2730 Herlev
Tlf.: 40 62 05 37

Adresse

Hjulmandens Hus
Herlev Bygade 33
2730 Herlev

Motionsvenner

Motionsvenner er et tilbud til Herlev Kommunes ældre borgere, som ønsker at styrke deres motoriske evner og dermed klare hverdagen bedre.

Motionsvenner er baseret på hjælp fra frivillige, som har en kortere uddannelse i at undervise i gymnastik. Motionsvennen besøger typisk den ældre borgere i kommunen en gang om ugen i ca. en time. Ved besøget laver man lettere gymnastik såsom stolegymnastik, balancetræning mv.

Nogle motionsvenner underviser på hold. Indtil videre har flere ældre haft glæde af både vores individuelle og vores hold tilbud.

Vi kan godt bruge flere instruktører, derfor optager vi løbende nye frivillige, som kunne tænke sig at træne med en ældre borger en time om ugen.

Hvis du ønsker at blive frivillig motionsven eller ønsker at få besøg af en motionsven, kan du henvende dig til Frivilligcenter Herlev - Kontaktstedet.

Kontakt

Mail:mail@frivilligcenterherlev.dk

Tlf.: 44 92 44 05.

Du kan også kontakte Herlev Kommunes forebyggende medarbejder

Fritidshuset Vagtelvej

Alle pensionistforeninger og ældre over 60 år bosiddende i Herlev Kommune kan leje huset, der ligger i Asnæs.

Om huset

Fritidshusets adresse er Vagtelvej 7, Indelukket, 4550 Asnæs. Det er et toetages hus fra 1975 og ejes af et legat under Sundheds- og Voksenudvalget.

Huset er elopvarmet og indeholder:

  • fire soveværelser med hver to senge
  • stue med brændeovn og tv-stue med mulighed for opredning til yderligere to personer
  • åbent køkken med spisestue
  • badeværelse og gæstetoilet

 

Der er service til 12 personer, køkkenredskaber og opvaskemaskine. I skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude, gulvklude, toiletpapir m.v.

Lejeomkostninger

Betalingen for huset er inkl. varme, el, vand og telefon. Beløbet skal betales senest en måned forud. Ved afbestilling opkræves 50% af lejen, hvis det ikke er muligt at udleje huset til anden side.

Takster 2019
Leje af fritidshuset pr. uge 1.500 kr.
Rengøring 1.300 kr.

Takster 2020
Leje af fritidshuset pr. uge 1.540 kr.
Rengøring 1.330 kr.

Ansøgningsfrister

1. januar for perioden maj, juni, juli og august
1. april for perioden september, oktober, november og december
1. september for perioden januar, februar, marts og april.

Se udlejningsperioder

Et udvalg under Ældrerådet tager stilling til benyttelse af huset og dets aktivitetsmuligheder.

Ledige uger i 2019: 43, 44, 47, 48 og 49.

Næste ansøgningsfrist er den 1. september 2019, hvor du kan søge om at leje fritidshuset for perioden januar, februar, marts og april 2020.

Ansøg om brug af fritidshuset Vagtelvej

Vær opmærksom på, at lejeperioden starter om fredagen, inden det nævnte ugenummer. Du kan benytte huset fra fredag kl.16:00 til fredag kl. 14:00 Hvis du har bestilt rengøring, dog kun til kl. 12:00

Nøgle

Du kan afhente nøglen til fritidshuset i Borgerservice den pågældende fredag fra kl. 8 til kl.14 eller om torsdagen fra kl. 9 til 18. Husk fuldmagt, hvis andre personer end den ansvarlige for opholdet henter nøglen.
Nøglen afleveres i Borgerservice mandagen efter hjemkomsten. Ved bortkomst af nøgle skal du betale for omstilling af låsen.

Telefon

Telefonen, som har nr. 59 62 87 25, må kun benyttes til vigtige opkald. Det kan fx. være til læge, alarm, sommerhustilsynet "Andersen Hus & Have" og lignende.

Affald

Affaldscontaineren står ved indkørslen og er kun til husholdningsaffald.

Ordensregler

  1. Husdyr kan medbringes, dog må løse husdyr ikke færdes i området
  2. Der er havemøbler og tre cykler i udhuset. Husk at stille havemøbler og cykler på plads ved afrejse og at låse udhus og brændeskur efter brug. Stole og parasol må ikke tages med på stranden
  3. Der må kun smides toiletpapir i toilettet. Benyt den ophængte pose til andre ting
  4. Beskadigelse af hus og inventar, der ikke skyldes almindeligt brug eller slid, kan medføre erstatningskrav. Andersen Hus & Have kommer en gang om ugen og fører ud– og indvendigt tilsyn. De ringer besked inden om nærmere tidspunkt på fritidshusets telefon. Hvis I ikke er hjemme, går de en runde i huset. Der kan her lægges besked om evt. skader. Alvorlige skader skal dog straks meddeles til Andersen Hus & Have
  5. Brug af grill samt afbrænding af bål, raketter og andet fyrværkeri er forbudt
  6. Herlev Kommune tager hånd om græsslåning og havearbejde
  7. Ved afrejse skal følgende overholdes: Huset skal være forsvarligt rengjort og alle madvarer, emballager o. lign. skal være fjernet. Samtlige vinduer skal være lukkede og alle døre aflåste. Der skal ikke slukkes for strømmen
  8. Hvis der opstår problemer, kan I kontakte Andersen Hus & Have på tlf. 2292 2176, eller Herlev Kommune på tlf. 4452 6004.

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte:
Center for Omsorg og Sundhed
Mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 9.00 - 14.00, fredag fra kl. 9.00 - 13.00
på tlf: 4452 6004 eller på mail: centerforomsorgogsundhed@herlev.dk 

Pensionistskovtur

Pensionistskovturen er en årligt tilbagevendende tradition i august med i alt ca. 600 feststemte og forventningsfulde deltagere fordelt over tre dage.

Læs mere om pensionistskovturen på dette link.

Seniorfest

Seniorfesten er en årlig tilbagevendende begivenhed, som finder sted i Herlev Hallerne hvert år i marts og er for herlevborgere, der er fyldt 60 år eller mere. Aftenen byder på underholdning, god mad, hygge og dans.

Læs mere om seniorfesten på dette link.