Parker og grønne områder

Få inspiration til at opleve Herlevs natur og parker. Mulighederne spænder vidt, lige fra parker til vild natur.

På kortet kan du danne dig et overblik over parker og grønne områder i Herlev. Du kan zoome ind i kortet og se inventar, græsarealer, beplantninger mv. Nedenfor kan du læse om parkerne i Herlev. Tryk på navn for park og få mere information.

 

Byparken

Byparken ligger centralt i Herlev ved Hjulmandens Hus, Herlev Kirke og Herlev gågade. Parken har et højt plejeniveau. Her er mulighed for ophold på bænke mellem staudebede, store træer, græsplæne og udkig til sø med ænder.

Byparken er anlagt omkring 1950 og renoveret 1976. Den blev igen ændret mod Herlev Bygade 1988.

Parken benyttes som opholds- og spadserepark.

Ny hængepil ved gadekæret blev plantet 2006.

Beplantning delvist renoveret og staudebede langs kirkegårdsmuren blev etableret 2009. Stort og gammelt asketræ blev af sikkerhedsmæssige grunde fældet ved indgang til Hjulmandens Hus i foråret 2011.

Busket omkring Hjulmandens hus er fjernet og erstattet med stauder - ikke mindst fordi der var rottereder i det gamle busket.

Den Grønne Akse

Den grønne akse er en forbindelse for gående og cyklister. Der er forskellige grønne elementer, så det opleves som et parkområde, når man færdes gennem aksen.

Vest for skolen langs Dildhaven er græsareal med kastanjetræer, spidsløn og stilkeg.

I græsarealer omkring flisestierne er der krokus og "Slanger" med Rosa Nevada.

Mod syd er græsareal med Kastanjetræer.

Området syd for center er anlagt som park i 1979. Her er græsareal, randplantninger af hæg, fuglekirsebær, balsampoppel og en enkelt parklind. Bundplantning af kornel og liguster.

Egelunden

Egelunden er en relativ ny park i det nordlige Herlev.

Parkareal nyanlagt 1994.

Anlægget består af tre ellipseformede rum delvist afgrænset af busketplantninger.

 

Rummene danner ramme om opholds- og grillplads, boldspilareal samt et rum med legefigurer.

Græsset holdes som naturgræs med klippede områder langs beplantninger og som ganglinjer.

Elverparken

Elverparken er den næststørste park i Herlev. Den nordligste og flade del af parken er anlagt i 50'erne. Den sydligste del med terræn har tidligere været grusgrav. Denne del af parken er anlagt som park i 60'erne. Sidenhen er den sydlige del af parken omlagt 3 gange pga. stigende grundvandsstand i området.

Elverparken fik i 2000 tildelt Friluftsrådets pris "Byens Grønne Blad" fordi parken var vel vedligeholdt, og den indeholdte mange forskellige træer og buske

Det stigende grundvand har gjort det nødvendigt at omlægge parken i 2015-16. Alle der bruger parken har haft mulighed for at bidrage i omlægningen ved borgermøde og ved input på Facebookgruppen Elverparken bliver vild med vilje.

Terrænnet i Elverparken omformes i 2016-17. 2000 m3 jord flyttes rundt op, og der dannes en ny sø med hævet sti langs søen, og den sydlige del af Elverparken udvikles med større indhold af vild natur.

Det stigende grundvand udgør en sø efter at der er flyttet rundt med jorden

Parken indeholder en p-plads. Belægningens afløb er renoveret i vinteren 2016, og vandet herfra afledes til et nyt regnvandsbed med stauder og træer

Regnvandsbed håndterer regnvand fra p-pladsen i Elverparken

 

Gammelgårdsparken

Gammelgaardsparken fungerer både som bydelspark og som ramme om udendørs arrangementer.

Gammelgaarden er fra 1771 og ombygget til Gammelgaard Kunst- og Kulturcenterkulturhus i 1978. Ny udstillingslænge blev opført i 2009.

Parken danner en frodig og klar arkitektonisk ramme om Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter. Parken består af landskabelige haverum blandt andet med græsskråning, scene og petanquebane samt mere formelle haverum med rammer af hække og stammehække, der danner en markant arkitektonisk helhed i den centrale del af parken. I parken er også en musiklegeplads

Parken præges af et antal meget gamle træer, som bevares i den udstrækning sikkerhedsaspektet tillader det. Der er tæt randplantning mod Klausdalsbrovej af velvoksne træer og buske i varieret alder.

Grønningen

Grønningen ligger i tilknytning til Sømosen, som er fredet. Området indeholder et varieret fuglelig og giver naturoplevelser tæt ved mange boliger. Det meste af Sømosen ligger i Ballerup Kommune.

Grønningen er anlagt som parkområde i 1974. Området blev delvist fredet i 8. februar 2006.

Rørskov/mose og det nordlige af parken ud for Rørlykkehusene er omfattet af fredningen.

I vinteren 2015-16 blev mange træer ødelagt af kraftig snefald og efterfølgende storm. Der er derfor tynder kraftigt i en del af beplantningerne

Hanevangsparken

Hanevangsparken ligger i det nordlige Herlev. Parken fungerer som rekreativ park for beboerne i kvarteret omkring parken.

Park til ophold og leg etableret i 1971-1972.

Rummer den ene af kommunens to offentlige legepladser, og den omfatter asfaltbane med basketmål, gynge, svævebanen, armgangs- og balanceredskaber.

Græsarealet bruges som kælkebakke om vinteren.

Der findes bord- og bænkesæt og spredte bænke.

Stiforbindelse mellem Sortemosevej, Hanevangen og Kringholmen er en del af parken.

Legepladsen er udformet i samarbejde med beboerrepræsentanter og etableret i perioden 2005 til 2007.

Foto: Legeredskaber til både børn og voksne til balancegang.

 

Hjortespringkilen

Hjortespringkilen er et rekreativt område med mange naturoplevelser. Heriblandt mose, krat og kvæghold.

Kildegårdens dyrkede marker og folde med dyr

Omkring Kildegården er dyrkede marker og folde med dyr der afgræsser. Et landbrugsområde midt i Storkøbenhavn, hvor der er åbne vidder, stier gennem landskabet og en meget varieret urtevegetation, da området er økologisk dyrket

Kildegården er omdrejningspunktet for Herlev Kommunes naturformidling.

Her kommer både børnehaver og skoler og får udbygget deres viden om naturen.

Læs mere om Naturcenter Kildegården.

Træbanken er en park med en plantesamling af danske træer og buske. Ca. 80 arter er repræsenteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træbanken — primitiv overnatning i shelter

Kunne du tænke dig at sove næsten under åben himmel, så prøv den åbne minibjælkehytte i Træbanken ved Gråpilevej. Der er en shelter med plads til højst otte personer, bålplads, affaldsbeholder og rindende vand.

Ved overnatning skal grupper reservere plads i forvejen hos Kultur og Fritid ved e-mail: kulturogfritid@herlev.dk. Angiv navn, adresse, email, telefonnummer og dato for overnatning, så får du en bekræftelse på, at shelteren er booket, eller du får besked om at den er lånt ud til anden side

Ridning i Hjortespringkilen

Du kan ride i Hjortespringkilen. Se et kort og læs om reglerne.

 

Hospitalsparken

Hospitalsparken er kommunens største park. Den fremtræder som et naturpræget område med tætte og frodige skovplantninger. Parken bruges flittigt som rekreativ lokalpark for beboerne i kvarteret omkring parken.

 

Ældste del af plantningerne er fra 1971. Nyeste plantninger er fra 2018.

Beplantningen er gennem årene udtyndet adskillige gange i takt med at træerne er vokset til. Mange af beplantningerne er i dag domineret af egetræer.

Græsplejen er nuanceret, så der nogle steder er kortklippede græsstier og klippede græsrabatter, mens de fleste steder har langt græs, som kun bliver slået en gang årligt

Institutionen Skovgården er bygget i Hospitalsparken og indviet i 2008.

I 2018 anlagde foreningen SAM-park i Elverparken med støtte fra Herlev Bladets fond en legeplads med naturmaterialer .

 

 

Lidsømosen

Lidsømosen er et naturområde midt mellem Hjortegårdens etagebyggeri og parcelhuskvarteret øst for. Området indeholder en sø, der fungerer som regnvandsbassin. Derfor ejes området af HOFOR.

Der er sti rundt om Lidsøparkens sø, som også fungerer som
forsinkelsesbassin for regnvand.

Området bruges flittigt af hundeluftere.

Lidsøparken giver mange naturoplevelser året rund til de mange borgere, som har bolig meget tæt på Lidsøparken.

Kagsengen

Kagsengen ligger i tilknytning til Kagsmosen, som ligger i Københavns Kommune. Kagsengen og Kagsmosen har rekreative stier, som er sammenhængende med stinettet langs Vestvolden.

Kagsengen er et naturpræget område.

Græsflader holdes som naturgræs med klippede græsstier. Regionale cykel- og gangstier går gennem Kagsengen, og der er grussti langs Kagsåen.

Beplantningen er spredte solitære træer, en ellelund, pil om pumpestationen og kratbevoksning omkring søen undtagen på den sydlige brink.

Kagshuset er opført i 1997 med p-plads og græsarealer til udeaktiviteter.

I 2012 og 2013 er anlagt et underjordisk spildevandsbassin og et anlæg med bakke af overskudsjord.