Herlevs Naturhelte

Hvis du vil hjælpe med at holde Herlevs parker og natur ren for henkastet affald, kan du blive en af Herlevs Naturhelte

Alle borgere i Herlev har mulighed for at blive naturhelte. Det er en meget positiv oplevelse af samle affald i grønne områder med en vest, hvorpå der står ”Herlev Naturhelt”. Det giver stor anerkendelse og opmuntrende bemærkninger. Tag derfor gerne dine venner, børn, kollegaer, foreningsmedlemmer med på en hyggelig og nyttig tur med affaldsindsamling når du har tid og lyst.

Herlev Kommune har i samarbejde med Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev og Danmarks Naturfredningsforening – Herlev planlagt  indkøb af udstyr til brug for opsamling af henkastet affald i kommunen.

Udstyret  udlånes fra 3 forskellige steder i Herlev:

  1. Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev, Marielyst, Herlev Hovedgade 172
  2. Herlevs Naturskole, Kildegårdens børne- og naturcenter, Klausdalsbrovej 396
  3. Herlev Genbrugsstation, Marielundvej 49

Udstyr til affaldsopsamling ved frivilligcenteret ligger frit tilgængeligt i skuret vest for hovedbygningen, Udstyret ved Kildegården og genbrugspladsen kan kun udlånes i åbningstiden.

Udstyret består af refleksvest og  snappere, som skal leveres tilbage. Desuden er der arbejdshandsker, som beholdes efter brug samt affaldssække som tømmes efter indsamlingen i relevante affaldscontainere på det sted, hvorfra udsyret er udlånt.

Generel viden om affald og opsamling af affald. Læs mere i Skraldesafari