Genbrugsstationen på Marielundsvej 49 er lukket pr 31. juli

Genbrugsstationen på Marielundvej 49 er lukket pr. 31. juli 2022. Den nye genbrugsstation åbner på Mileparken 23 den 15. august 2022.

To ugers lukket op til åbning af ny genbrugsstation

I perioden fra den 1. august til den 14. august, dvs. i ugerne op til åbningen af den nye genbrugsstation, skal nærliggende genbrugsstationer benyttes. Disse kan findes ved at klikke her.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i nye og forbedrede omgivelser på den nye genbrugsstation på Mileparken 23.

 

OBS: Den døgnåbne funktion er desværre midlertidigt lukket. Du kan benytte genbrugsstationen indenfor bemandet åbningstid. 

 

Bemandede åbningstider

Hverdage kl. 12-18

Weekend og helligdage kl. 10-18

Den nye genbrugsstation åbner 15. august 2022

Borgere og virksomheder kan glæde sig til en ny genbrugsstation i Herlev Kommune. Den nye genbrugsstation vil være et aktivt skridt i en forsat grøn omstilling i Herlev Kommune.

Vi inviterer til åbningsfest på genbrugsstationen den 20. august. 

Den nye genbrugsstation kommer til at ligge på Mileparken 23 – på et areal, der er tre gange større end den tidligere genbrugsstation. Brugervenlighed og sikkerhed øges ved at adskille let og tung trafik på den nye genbrugsstation. Den yderste del af cirklen er forbeholdt lette køretøjer såsom personbiler, den inderste del er udelukkende for lastbiler og anden tung trafik. I udformningen har det været vigtigt at fremtidssikre pladsen, så der vil være plads til nye fraktioner af affald.

Størstedelen af containerne for borgere placeres i direkte niveau. Det vil mindske tunge løft.

Bæredygtighed og direkte genbrug

Den nye genbrugsstation får nye og bedre faciliteter til formidling af bæredygtige aspekter ved genbrug. Det får besøgende skoleklasser gavn af. Herudover etableres der også bedre faciliteter til den direkte genbrug. Det skal sikre, at de gode ting får endnu længere levetid.

Materialerne fra de tidligere bygninger på arealerne er blevet genanvendt til dele af den nye genbrugsstation. Det medvirker til at reducere mængden af nye materialer.

 

OBS: Den døgnåbne funktion er desværre midlertidigt lukket. Du kan benytte genbrugsstationen indenfor bemandet åbningstid.

Døgnåben genbrugsstation

Har du en mobiltelefon, kan du komme på genbrugsstationen, når det passer dig. Ordningen koster ikke ekstra at benytte, du skal bare tilmelde dig.

Når du er tilmeldt og godkendt, får du et telefonnummer via mail, som du skal ringe op til for at komme ind på genbrugsstationen. Du må ikke have slået skjult nummer funktion til på din mobil - så virker ordningen ikke. 

Særligt for virksomheder gælder, at de først skal være tilmeldt som betalende kunder på genbrugsstationen.

Udenfor almindelig åbningstid* skal du være opmærksom på følgende:

  • Pladsen er ubemandet. 
  • Pladsen er videoovervåget. 
  • Farligt affald, eternit og elektronik modtages ikke, når pladsen er ubemandet. 
  • Komprimatorerne er lukkede af sikkerhedshensyn. Der opstilles alternative containere.
  • Pladsens ordensreglement skal til enhver tid følges.
  • Til nødsituationer er der opstillet en nødtelefon på pladsen. 
  • Luk kun dig selv ind på pladsen.
  • Al færdsel på pladsen sker på eget ansvar.

*Der er ikke døgnåbent, når genbrugsstationen holder lukket på følgende dage: Den 1. januar samt 24., 25 og 26. januar.

Asbest og farligt affald

Du skal henvende dig til personalet, hvis du kommer med asbestholdigt affald eller andet farligt affald. Aflever så vidt muligt farligt affald i den emballage, du købte den i, eller i anden forsvarlig lukket emballage forsynet med oplysninger om indholdet.

Asbest og eternitplader skal pakkes ind dobbelt i klar plast og forsegles tæt med tape.

Klinisk risikoaffald såsom kanyler og medicinrester skal du aflevere på apoteket

Skolebesøg på Genbrugsstationen

Vores to uddannede og dygtige formidlere Henning og Ken er klar til at vise Herlevs skoleelever rundt på Herlev Genbrugsstation. Vi tilbyder besøg til alle klassetrin. Eleverne får set deres lokale genbrugsstation og oplever, hvad der sker med deres affald. Besøget foregår fra kl. 10-11. Kom kl. 9.45, så der er tid til at alle får gule veste på og får instruktioner til at opholde sig på en genbrugsstation. Du kan booke besøg alle hverdage.
Genbrugsstationens åbningstider
Genbrugsstationen er bemandet alle hverdage kl. 12-18. Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-18 Lukket den 1. januar og 24., 25., 26. og 31. december. Dette gælder også ordningen med døgnåbning.

Marielundvej 49
2730 Herlev

affald@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 12:00  - 18:00
Tirsdag 12:00  - 18:00
Onsdag 12:00  - 18:00
Torsdag 12:00  - 18:00
Fredag 12:00  - 18:00
Lørdag 10:00  - 18:00
Søndag 10:00  - 18:00