Kroppedal Museum graver øst for Gammelgaard

Kroppedal Museum graver i området øst for Gammelgaard forud for byggemodning.

Arkæologerne går i gang mandag den 15. februar og forventer at være i gang i 2,5 – 3 måneder. De kommende udgravninger bygger videre på resultaterne for prøveudgravningerne fra foråret 2023, og det forventes at arkæologerne finder flere fund.

De kommende udgravninger

Arkæologerne skal bl.a. udgrave hypocausten (varmluftsovn) i sin helhed. Hypocausten var det mest signifikante (gen)fund i forårets prøveudgravninger.

Endvidere skal Kulturlaget undersøges nærmere. Der blev fundet en del metalfund i Kulturlaget i prøveudgravningerne, og der forventes flere fund.

 

I foråret 2023 gennemførte arkæologer fra Kroppedal Museum en prøvegravning af arealet øst for Gammelgaard Kunst og Kulturcenter på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424 forud for byggemodning. Ved prøveudgravningerne i foråret, blev der trukket tre søgegrøfter, hvori der blev fundet en del spor fra middelalderen og renæssancen, som kræver yderligere undersøgelse.

Nedenfor kan du læse om tre af af de mest spændende fund, og hvordan arkæologerne yderligere skal undersøge dem.

Hypocaust

Billede af prøveudgravning af hypocaust

Det mest signifikante (gen)fund var resterne en hypocaust (varmluftsovn), som delvis blev afdækket af Herlev Hjortespring Historisk Forening i 1980. Historisk Forening nåede ikke at udgrave hele hypocausten under deres undersøgelse, men kunne konstatere, at den var ca. 1,6 meter bred og minimum 3 meter lang.

Tilsvarende ovnanlæg kendes fra byggeri i middelalderen og renæssancen, hvor de har været placeret i kælderen eller i en tilstødende bygning. Ovnen var opmuret med datidens store røde teglsten (munkesten) og afsluttes med en muret bue. Under fyringen opvarmes et magasin af sten, som ligger oven på den murede bue. Den opvarmede luft stiger herefter op i overliggende rum. Hypocausten var den tids mest avancerede opvarmningsmetode og associeres med højstatusbyggeri.

Når museets arkæologer vender tilbage, skal de udgrave hypocausten i sin helhed, og forsøge at finde resterne af den bygning den har tilhørt. Ved samme lejlighed vil de forsøge at udtage materiale til naturvidenskabelig datering, der forhåbentlig vil gøre os klogere på konstruktionens alder og funktion.

Syldsten fra bygning

I den første søgegrøft er der fundet rester af brolægning, der tolkes som syldsten fra en bygning, der engang har stået på stedet. Set ud fra Frederik den. 5´s atlas (læs mere i afsnittet 'Områdets historie'), er det nærliggende at tolke det som syldsten i den østre staldbygning af Hahns hovedgård. Men på nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes, at der er tale om en ældre bygning f.eks. den før omtalte jagtgård, hvis lokation dog ikke helt er stedfæstet.  

I middelalderen og renæssancen bygges de fleste huse med en bindingsværkskonstruktion, hvor træstolperne er placeret ovenpå syldsten. Dette gjorde man for at træet ikke skulle rådne så hurtigt, som hvis det havde direkte kontakt med jorden. Når bygningerne blev revet ned, fjernede man bindingsværkskonstruktionen og genbrugte træet i det omfang man kunne, det samme med syldstenene. Ofte ser man dog at syldstenene ikke er blevet fjernet og derfor stadig ligger i jorden. Andre gange kan man i jorden se aftryk efter hvor de har ligget. 

Forhåbningen er derfor at flere syldsten vil komme til syne når museets arkæologer igen skal grave på stedet, så vi kan følge bygningens forløb. Udover at følge husets forløb, vil arkæologerne også forsøge at finde genstande, som kan være med til at bestemme husets funktion og alder.  

Kulturlag

1200 tals mønt fundet i Kulturlaget

I den tredje søgegrøft blev der fladeafdækket et kulturlag, som arkæologerne konstaterede, var mere end 80 cm dybt. I kulturlaget fremkom der en del metal fund herunder et ovalt bæltespænde, rideudstyr, keramik, byggematerialer fra 1600-tallet, og en enkelt meget ældre mønt fra 1200-tallet. Kulturlaget indeholder altså en del metalfund, og det forventes, at mange flere fund vil fremkomme, da kulturlaget endnu ikke er nærmere undersøgt.

Nærmere undersøgelse af kulturlaget vil gøre arkæologerne klogere på stedets datering, funktion og status. Alle fund fortæller i princippet noget om den tid de stammer fra. Fundenes datering kan være med til at berette om hvilke periode/r der har boet mennesker på stedet. Fundenes funktion beretter om, hvad mennesker har foretaget sig på det pågældende sted. Og når man kombinerer førnævnte får man en ide om, hvilken status de mennesker der boede på stedet havde i en given periode. Kulturlaget er altså et vindue til at gøre os klogere på de mennesker der har boet på stedet.

Sjældent kan man følge en landsbys udvikling så detaljeret, som man kan med Tubberup. Dette skyldes, at langt de fleste landsbyer, som er opstået i middelalderen, i dag ligger hvor de altid har ligget, og derfor nu ligger under stående bygninger. Sjældent har man breve, jordebøger og regnskaber bevaret, som nævner navne på de mennesker, der boede i landsbyen. Og endnu mere sjældent oplever man, at kongen havde en interesse i landsbyen og jævnligt gik på jagt. På disse punkter adskiller Tubberup sig fra mange andre. Som bekendt er landsbyen revet ned for længst, og i dag hedder området Hjortespring.

Nedenfor kan du læse om Tubberups udvikling fra landsby til adelig hovedgård Hjortespring.

Udflytterlandsby fra Vikingetiden eller middelalderen

Det vides ikke præcis, hvornår landsbyen opstod, men stednavneendelsen -rup indikerer, at der er tale om en udflytterlandsby fra den sene vikingetid eller tidlige middelalder (800-1050 år). Man kan forestille sig, at udflytningen er sket fra Herlev, hvis stednavneendelse -lev peger tilbage til sen romersk eller germansk jernalder (ca. år 300-800). Udflytning eller dannelse af nye landsbyer ses mange steder i landet, og er som regel en konsekvens af stigende befolkning, som skulle brødfødes gennem jorden.  

Landsbyen Tubberup  

Første gang Tubberup nævnes i en skriftlig kilde er i Roskilde-bispens jordebog fra omkring 1370, hvor det fremgår, at Niels Sivertsen (Grubendal) havde pantsat Tubberup by (landsby) og tilliggender til Niels Jepsen Ulfeldt, som var biskop i Roskilde fra 1368 til 1395. Pantet blev senere indløst, idet Niels Sivertsen´s søn Albrecht Nielsen Grubendal omtales som ejer af Tubberup landsby, da han overdrager det til sin datter Elsebeth, som bliver gift med Jørgen Olsen (Båd).

En senere kilde beretter at samme Jørgen Olsen den. 8. november 1496 mageskifter Tubberup by med Kong Hans. Da bestod Tubberup af seks gårde, to gårdsæder og en øde gårdsædejord. Landsbyens gårde og jorde tilhørte altså fra år 1496 kongen, og de bønder som boede på gårdene var fæstet, dvs. at de lejede bygningerne og jorden mod at betale en afgift (landgilde) til kongen.       

Knapt hundrede år senere nævnes landsbyen igen - denne gang i et kongeligt brev dateret til 1586. Her skriver kong Fredrik den 2., at borger i København Rasmus Pedersen må få den gård som Christen Nielsen tidligere boede i, og hvori kongen selv boede, når han var på jagt. Rasmus Pedersen fik fire års fritagelse for at betale landgilde, til gengæld skulle han holde gården i stand, altid holde kongens kamre og stalde ryddelige og rene og forsyne gården med forråd, så når kongen kommer, kan han få hvad han behøver til sit underhold. Gennem brevet ved vi altså, at kongen jævnligt besøgte Tubberup og havde en gård hvor han opholdt sig, når han var på jagt i området. Et årti senere var jagtgården dog så forfalden at den blev revet ned ca. år 1595. Hvor i området jagtgården skulle have ligget, vides ikke med sikkerhed.    

Igen i år 1645 har vi en kilde, der omtaler Tubberup landsby. Denne gang et lens regnskab der beretter om, at der i landsbyen var syv gårde og ca. ti huse. Kilden nævner desuden navne på flere af indbyggerne og hvilken position de havde på gårdene. I alt boede der ca. 70 personer (over 15 år).     

Efter svenskekrigen (1657-1660) havde statsgælden nået enorme højder, og landet var på grænsen til økonomisk ruin. Man kan forestille sig, at dette var årsagen til, at Frederik den. 3. vælger at pantsætte Tubberup, og mange andre af kronens jordbesiddelser rundt omkring i landet. Den 8. november 1659 bliver Tubberup pantsat til Københavns borgmester Peder Pedersen, og da han dør (år 1669) overtager hans enke Margrethe Clausdatter pantet. Den nytiltrådte konge Christian den 5. indløser pantet i 1670, og få år senere i 1672 skøder kongen Tubberup til overjægermester Vincent Jorchim Hahn.

Tubberup bliver til Hjortespring Hovedgård 

Efter at Hahn overtog pantet vælger han at nedlægge Tubberup og de syv fæstegårde samt to huse, som landsbyen på det tidspunkt bestod af. I stedet oprettede han, med kongens tilladelse, en adelig sædegård (hovedgård) som fik navnet Hjortespring. Landsbyjorden, som før var fordelt mellem de syv fæstegårde, blev i stedet udlagt til to bomænd samt seks husmænd.  

    

Billedtekst: Hovedgården Hjortespring afbilledet i Frederik den. 5´s atlas bind 36. tavle 13.

Hovedgården Hjortespring kendes fra Frederik den. 5´s atlas. Mod nord lå stuehuset som bestod af 21 fag samt to sidefløje på hver 5 fag. Stuehuset havde ikke mindre end fire skorstene. Bygningen var opført i bindingsværk med lerklinede vægge - dog var nogle vægge murede. Taget var til at starte med af tegl, men blev senere erstattet af halm. Stuehuset indeholdt en række opholdsstuer og der var et køkken og bryggers. De to sidefløje var staldbygninger med plads til heste og køer, og den sydlige fløj blev brugt som magasin og lade samt fungerede som indkørsel til gården.

Vest for gården lå et såkaldt ”Hollænderhus” (mejeri). Nord for gården var der en stor frugthave med ikke mindre end 167 frugttræer og 62 lindetræer. Haven var indhegnet med stengærde.

Da Hahn døde 1680 gik Hjortespring i arv til hans søn, som fortsætter med at drive hovedgården frem til 1702. Ejerskabet over Hjortespring skiftede herefter en del gange frem til 1738, hvor kongen køber den for 22.000 rigsdaler med henblik på at anvende markerne til hø avl for den Kongelige Livgarde.

I 1769 nedlægges hovedgården Hjortespring og dens jorde bliver udstykket til 11 gårde og et husmandssted som sælges på auktion. Staldbygningerne rives ned i 1770, og Hollænderhuset bliver bolig for ladefogeden, som også får et større huslod ”Ladefogede Vænge”, der omfatter det meste af den nuværende Gammelgård. Ladefogedehuset blev omdannet til stuehus i Gammelgård og stod frem til 1850, hvorefter man byggede den nuværende bygning.

 

Kildehenvisning

  • Alstrøm, Anne Louise, 1982.: Hjortespring: herregård og bondeby. Udgivet af Herlev kommune
  • Holgersen, Ole 1992.: Tubberup blev til Hjortespring. Tubberup Tidende 22, s. 3-5
  • Jønsson, J.H, 2002.: Københavns Amt. Kulturhistorisk oversigt. Middelalder 1050-1536. Udgivet af Københavns Amt
  • Trap Danmark, 5. Udg. Københavns Amt, Bd. II, 3, 1960

 

 

Kontakt

Kulturområdet 
Herlev Bibliotek
Herlev Bygade 70, 
2730 Herlev

Kulturogfritid@herlev.dk