
Idrætsklasse
Idrætsklassen startede op i 2018, og siden da har mere end 100 unge haft mulighed for at udvikle deres sportsevner i skoletiden. Det sker med flere indlagte træningstimer, mere dialog med foreninger og klubber og større fleksibilitet i skoleskemaet. Undervisningen varetages af Kildegårdskolen, som sikrer, at skolegangen ikke forsømmes men planlægges bedre, så skole og sport går hånd i hånd.
Det kan du forvente som elev på idrætsklassen
- Undervisning hver dag fra klokken 8 til 15
- Morgentræning i egen klub 2 gange om ugen - eller basistræning på skolen
- Fleksibilitet i forhold til stævner, træningslejre m.m.
- Skolens koordinator sikrer kontakt mellem klub og skole
- Der vil være ekstra fokus på idræt, kost og sundhed i undervisningen
Informationsmøde den 2. februar 2023
Til mødet vil du høre mere om idrætsklassen, både hvad det kræver at gå der, og hvad du kan forvente i forhold til en almindelig klasse.
Det sker den 2. februar 2023 kl. 17-18.30 på Kildegårdskolen Vest, Dildhaven 40 (i Crealab/kælderen).
Hvis du/I vil deltage på informationsmødet, skal I tilmelde jer begivenheden på Facebook.
Ansøgningsfrist den 27. februar 2023
Du udfylder et ansøgningsskema, som skal sendes senest den 27. februar 2023. Sammen med ansøgningsskemaet sender du en udtalelse fra din skole og klub samt en personlig motiveret ansøgning. I udtalelsen fra skolen skal dine lærere beskrive:
- Dine sociale kompetencer
- Dit faglige standpunkt i dansk, matematik og engelsk. Gerne i form af en elevplan eller inddeling i under middel, middel eller over middel
Derudover skal din klub lave en kort beskrivelse af:
- Dit sportslige niveau og engagement
- Rolle på holdet
- Udviklingspotentiale
- Kontaktinformation på primær-træner
Ansøgningsskema til idrætsklassen 2023-2024 (åbner i nyt vindue).
Den fysiske test
Er du en af de udvalgte elever, inviteres du til en fysisk test torsdag den 9. eller tirsdag den 14. marts 2023 kl. 8-10, og den vil indeholde:
- Øvelser indenfor løb, løft og spring
- En kort snak med en fysioterapeut
- Mentale og fysiske samarbejdsøvelser
Samtale
Klarer du den fysiske test tilfredsstillende, inviteres du og dine forældre til en samtale, hvor følgende punkter vendes:
- Din motivation
- Dit sportslige niveau
- Dine styrker og svagheder i en klassesammenhæng
- Status på det faglige/sproglige, sociale og personlige plan
- Standpunkt i dansk, matematik og engelsk
I uge 15 2023 får du svar på, om du er optaget.
Du kan følge Idrætsklassen på Instagram.