1

Kommunale aktører

Formål

Puljen støtter initiativer, der har til formål at styrke udsatte børn og unges mulighed for vederlagsfrit at opleve og deltage i kultur- og fritidstilbud i Herlev Kommune samt muligheden for at styrke den enkeltes netværk. Derudover har puljen fokus på at støtte initiativer, der kan være med til at forebygge mistrivsel blandt børn og unge. 

 

Målgruppe

Puljen støtter initiativer for børn i hele skolealderen og op til 25 år.

 

Hvem kan ansøge

Kommunale institutioner i Herlev Kommune, der kan afvikle eller udvikle initiativer, der falder under puljens formålsbeskrivelse.

 

Krav til ansøger

Ved ansøgning om midler fra puljen, skal der vedlægges følgende:

  • Formålet med projektet
  • Projektets målgruppe
  • Projektperiode
  • Projektets indhold og aktiviteter
  • Beskrivelse af eventuelle samarbejdspartnere
  • Budget for puljemidlerne
  • Der kan maksimalt søges om 100.000 kroner

 

Hvad kan der ansøges til

  • Løn til fx projektleder og koordinatorer
  • Materialer
  • Kontingentstøtte eller frikøb af pladser
  • Andre udgifter der vurderes afgørende for projektets succes
  • Udvikling af særlige kompetencer hos fagpersoner der arbejder med målgruppen

 

Hvad kan der ikke ansøges om tilskud til

  • Anlægsbyggeri – herunder renovering
  • Indkøb af større materiel af varig værdi, som for eksempel biler, fjernsyn, av-udstyr, kontorudstyr mv.
  • Udgifter der normalt dækkes af institutionens drifts- eller lønbevilling

 

Efter godkendt bevilling

Ved godkendelse af projekter, sendes et tilsagnsbrev til ansøgeren og projektet kan igangsættes.

Efter projektets afslutning skal der aflægges en evaluering og regnskab for projektet samt sendes et omkonteringsbilag på projektets udgifter til den sagsbehandler, der er anført på tilsagnsbrevet.

 

Ansøgningsfrister og behandling af ansøgninger

Der kan ansøges løbende til puljen er brugt.

Vurderes ansøgningen til enten ikke at falde inden for puljens formålsbeskrivelse eller at ansøgningen ikke findes forholdsvis mellem projektbeskrivelse og budgettet, indgår forvaltningen i dialog med ansøgeren.

 

 


 

2

Folkeoplysende foreninger og indsatser der falder under det folkeoplysende område

Formål

Puljen støtter initiativer, der har til formål at styrke udsatte børn og unges mulighed for vederlagsfrit at opleve og deltage i kultur- og fritidstilbud i Herlev Kommune samt muligheden for at styrke den enkeltes netværk. Derudover har puljen fokus på at støtte initiativer, der kan være med til at forebygge mistrivsel blandt børn og unge. 

Initiativer iværksat med støtte fra puljen skal enten være i samarbejde med en kommunal institution i Herlev Kommune eller en godkendt folkeoplysende forening i Herlev kommune.

 

Målgruppe

Puljen støtter initiativer for børn i hele skolealderen og op til 25 år.

 

Hvem kan ansøge

Puljen kan søges af aktører, der er hjemmeboende i Herlev Kommune, som har en berøringsflade med målgruppen eller aktører som ønsker at igangsætte initiativer i samarbejde med en kommunal aktør eller folkeoplysning forening i Herlev Kommune. 

 

Hvad kan der ansøges til

  • Løn til fx projektleder og koordinatorer
  • Materialer
  • Kontingentstøtte
  • Andre udgifter der vurderes afgørende for projektets succes

 

Hvad kan der ikke ansøges om tilskud til

  • Anlægsbyggeri – herunder renovering
  • Indkøb af større materiel af varig værdi, som for eksempel biler, fjernsyn, av-udstyr, kontorudstyr mv.
  • Undervisning eller lokaler, der allerede støttes fx via Folkeoplysningsloven

 

Krav til ansøger

Ved ansøgning om midler fra puljen, skal der vedlægges følgende:

  • Formålet med projektet
  • Projektets målgruppe
  • Projektperiode
  • CVR nr.
  • Projektets indhold og aktiviteter
  • Beskrivelse af eventuelle samarbejdspartnere
  • Budget for puljemidlerne
  • Der kan maksimalt søges om 100.000 kroner.
  • Ansøgningen skal sendes online via herlev.dk 

Efter godkendt bevilling

Ved godkendelse af projekter, sendes et tilsagnsbrev til ansøgeren og projektet kan igangsættes. Puljemidlerne udbetales efter aftale med ansøgeren.

 Ansøger skal orientere Herlev Kommune om større ændringer, der måtte indtræffe, efter bevillingen er givet.

 Der skal aflægges evaluering af projektet, samt regnskab for udbetalte tilskud, senest otte uger efter projektets afslutning. Tilskud, der ikke er anvendt i overensstemmelse med bevillingen, kan kræves tilbagebetalt.

 

Ansøgningsfrister og behandling af ansøgninger

Der kan ansøges to gange årligt hhv. d. 1. marts og 1. september. Bliver alle midlerne fordelt ved første ansøgningsrunde, bliver der ikke åbnet op for ansøgninger ved 2. ansøgningsrunde.

Vurderes ansøgningen til enten ikke at falde inden for puljens formålsbeskrivelse eller at ansøgningen ikke findes forholdsvis mellem projektbeskrivelse og budgettet, indgår forvaltningen i dialog med ansøgeren.

Efter ansøgningsfristen behandler forvaltningen ansøgningerne og ansøgeren modtager enten et tilsagn eller afslag på ansøgningen.

 

Kommissoriet er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget 29. januar 2024.