Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab

Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar 2012. Med den nye lov betones især demokratiforståelse og det aktive medborgerskab. Målet for den folkeoplysende virksomhed defineres i loven som følger:

”§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”

”§ 14. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.” 

Begrebet folkeoplysning dækker over en bred vifte af tilbud og aktiviteter, der findes indenfor kultur-, idræts- og fritidsområdet, det frivillige foreningsliv og voksenundervisningen. Størstedelen af de mennesker, der deltager i de folkeoplysende aktiviteter, gør det ikke nødvendigvis pga. organisationsformen, men fordi de er tiltrukket af fællesskabet og aktiviteten. Ikke desto mindre er der grund til at understrege betydningen af det folkeoplysende aspekt. Ikke kun som en del af lovgrundlaget, men pga. folkeoplysningens kvaliteter som de reelt udfolder sig i forhold til fællesskab, identitet, demokrati og lokalt engagement. Med den nye Folkeoplysningslov er der åbnet op for at ikke blot det etablerede foreningsliv, men også de selvorganiserede aktiviteter og aktører gives plads i det samlede folkeoplysende billede. Dette sker med begrundelse i at mange af de selvorganiserede aktiviteter på lige fod med de traditionelle aktører på området er bærere af de folkeoplysende værdier. Folkeoplysningspolitikken i Herlev Kommune skal ses i samspil med kommunens øvrige politikker og strategier. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om.

Målsætning

Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv, på aftenskolerne, i spejderorganisationerne, de kulturelle foreninger og andre fritidsorganisationer samt blandt de selvorganiserede, er vigtigt for den enkelte deltager, men i høj grad også for det lokale samfund. Der er her Herlevs borgere mødes for at dyrke deres fælles interesser på tværs af alder, etnicitet, køn etc. Udover at være ramme om borgernes fritidsbeskæftigelse er de folkeoplysende parter med til at give deltagerne et socialt tilhørsforhold, opøve demokratisk medbestemmelse og give den enkelte en højere livskvalitet. Gennem deltagelsen i de folkeoplysende aktiviteter kan borgerne i frivilligt regi opnå udvikling af kompetencer og opkvalificering inden for både faglige, sociale og personlige områder. 

Det er vigtigt for Herlev Kommune at fremme og bakke op om dette virke med økonomisk støtte, ved at stille egnede faciliteter til rådighed og ved en koordinerende og rådgivende støtte. Den vejledende støtte har særligt fokus på de årligt tilbagevendende driftsmæssige opgaver fx i form af søgning af kommunale tilskud, større enkeltstående udfordringer i relation til drift eller udvikling og ikke mindst råd og vejledning til nye foreninger eller andre folkeoplysende parter. De frivillige foreninger og aftenskolerne søges desuden inddraget i virkeliggørelsen af kommunens politik og strategier på andre forvaltningsområder.

Folkeoplysningens rammevilkår

Kommunalbestyrelsen afsætter hvert år en økonomisk ramme for det folkeoplysende arbejde. De økonomiske midler fordeles til den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige, folkeoplysende foreningsliv samt udviklingsarbejde og –projekter inden for området med udgangspunkt i den gældende lov på området. Ledige offentlige lokaler, som er velegnede til formålet, stilles til rådighed for det folkeoplysende arbejde. Med udgangspunkt i de kommunale budgetter er der løbende fokus på mulighederne for forbedringer og eventuelt udvikling af de fysiske rammer for de folkeoplysende aktiviteter.
Herlev Kommune er bevidst om, at faciliteternes geografiske spredning og stand har stor betydning for fritidslivets aktiviteter. Ikke blot for medlemmer og udøvere, men også for de frivillige ledere. 

Af hensyn til den optimale udnyttelse af faciliteterne er det kommunens ønske, at der løbende foretages en kortlægning og formidling af faciliteternes anvendelse, fx via online-baserede løsninger. Det er samtidig relevant at være opmærksom på samfundsudviklingen og nye aktiviteter, således at der også gives plads og udfoldelsesmuligheder for disse aktiviteter. Der er derfor fokus på at, Herlev Kommune løbende arbejder for at finde egnede lokaler og faciliteter, som kan stilles til rådighed for de folkeoplysende aktiviteter. Desuden prioriteres det, at alle brugeres udnyttelse af lokaler og øvrige faciliteter
optimeres gennem øget samarbejde foreningerne og andre folkeoplysende parter imellem, eventuelt faciliteret med kommunal vejledning og støtte. 

De offentlige lokaler, der stilles til rådighed for de folkeoplysende organisationer udgøres for størsteparten af idrætsfaciliteter og folkeskolernes lokaler, herunder gymnastiksale. Såvel skolelokaler som idrætsfaciliteterne fordeles efter forudgående ansøgning fra foreninger, aftenskoler og andre folkeoplysende parter. Mulighederne for at låne ledige idrætsfaciliteter hørende under Herlev Idrætscenter til brug for folkeoplysende aktiviteter er beskrevet i ”Fordelingsreglerne for idrætsfaciliteter i Herlev Kommune”. 

Folkeoplysningspolitikken i et større kommunalt og lokalt perspektiv

Folkeoplysningspolitikken skal ses i sammenhæng med en række andre politikker og strategier på tværs af kommunens forvaltningsområder. I praksis sker udmøntningen af de kommunale strategier og politikker i en række konkrete projekter og indsatser. Først og fremmest er Folkeoplysningspolitikken en del af de samlede udviklingstanker for kultur- og fritidslivet i Herlev, der er beskrevet i ”Udvikling af kultur- og fritidsområdet. Vision og værdigrundlag”. Folkeoplysningspolitikken supplerer således de overordnede tanker omkring udviklingen af kultur- og fritidslivet i Herlev. Visions- og værdigrundlaget står overfor en fornyelse og det er hensigten, at det på sigt erstattes af en samlet Kultur- og fritidspolitik.

På det mere overordnede niveau beskriver kommuneplanen nogle pejlemærker samlet og specifikt for alle kommunens forvaltningsområder, herunder også fritidsområdet. Den kommunale Handicapstrategi omhandler vilkårene for mennesker med handicap og beskriver blandt andet diverse forhold, hvor det folkeoplysende område kan udfylde en understøttende og positiv rolle i forhold til deres muligheder for et aktivt fritidsliv.

På lignende vis er der mange tydelige koblinger mellem de folkeoplysende aktiviteter i eksempelvis idrætsforeningerne og de formulerede mål i Sundhedsstrategien ”Det gode liv”. Såvel for idræt som frivillighed vil eventuelt formaliserede strategier eller politikker ligeledes have en oplagt kobling til det folkeoplysende område. 

Det folkeoplysende område har således i høj grad berørings- og samarbejdsflader med en række af kommunens øvrige fagområder. Det vil i den forbindelse være oplagt, at der på nærmere definerede områder indgås partnerskaber mellem kommunen og det frivillige foreningsliv eller andre folkeoplysende parter om løsning af opgaver på de øvrige fagområder. Herlev Kommune ønsker at understøtte disse muligheder for partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, den folkeoplysende voksenundervisning og de kommunale institutioner. Der vil således løbende være fokus på områder, hvor det folkeoplysende område kan bidrage med konstruktive løsninger til opgaver og udfordringer i lokalsamfundet. Skal samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og andre politikområder fremover udbygges og udvikles, skal den fælles forståelse for indsatserne og hensynene til de enkelte fagområder prioriteres. Det er derfor væsentligt, at aktiviteter organiseret i et folkeoplysende regi møder forståelse for den folkeoplysende dimension, selvom de på samme tid tjener andre formål.

Forenings- og Fritidsrådet

Der nedsættes i henhold til Folkeoplysningslovens § 35, stk. 2 et Forenings- og Fritidsråd, som varetager brugerinddragelsen på området. Rådets medlemmer sammensættes af repræsentanter fra den folkeoplysende voksenundervisning, idrætsforeninger, Børne- og Ungdomssamrådet, øvrige
foreninger samt fra Kultur- og fritidsudvalget. Rådet har høringsret i sager, der vedrører folkeoplysningspolitikken, budget samt tilskudsregler for området. Rådet behandler ansøgninger til Udviklingspuljen.
Foruden Forenings- og Fritidsrådet findes der i Herlev kommune en række andre dialogfora (Idrætsforum, Handicaprådet etc.), der tilsammen udgør nogle af grundstenene i det demokratiske virke. 

Udviklingspuljen

Herlev Kommune afsætter hvert år et beløb til Udviklingspuljen, hvis formål er at understøtte udviklingen af et varieret og mangfoldigt fritidsliv i Herlev. Med den nye folkeoplysningslov sættes der yderligere fokus på samspillet mellem det folkeoplysende område og de selvorganiserede aktiviteter, der har et folkeoplysende sigte. Også de selvorganiserede aktiviteter har mulighed for at opnå støtte fra Udviklingspuljen. Ligeledes åbnes der med Udviklingspuljen mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling i særlige tilfælde.

 

Særlige deltagervilkår

Det kan i visse tilfælde være relevant at operere med særlige deltagervilkår. Som nævnt i forhold til Udviklingspuljen kan kravet om deltagerbetaling fraviges. Ligeledes kan der oprettes lukkede hold, hvis det har som formål at nå ud til nye grupper, der ellers kun i begrænset omfang benytter sig af folkeoplysende tilbud. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at oprette hold, som har en tydelig defineret deltagerprofil med henblik på at introducere denne gruppe til en folkeoplysende aktivitet. Hensigten er, at deltagerne efter en introducerende periode på maksimalt et år, har mulighed for at indgå på hold, der fungerer på mere almindelige foreningsvilkår.