Fællesskabende aktiviteter

Sommeren byder på masser af spændende idræts- og kulturaktiviteter for både børn og voksne
Det er gratis at deltage i flere af aktiviteterne. Du skal tilmelde dig til flere af aktiviteterne, og tilmeldingsinformation vil stå anført under den enkelte aktivitet.

Herlev Billedskole

Herlev Billedskole laver mange spændende aktiviteter i løbet af sommeren. Der er et begrænset antal pladser på hver aktivitet, og der er tilmelding til flere af aktiviteterne. 

Luk en fantasiverden op
Denne uge står i fantasiens tegn. I fællesskab med ande unge skal du være med til at designe en fantasy-verden. Vi kommer til at arbejde med worldbuilding. Hvordan ser vores verden ud? Er der skov eller by? Hvilke væsner befolker vores verden? Kan de magi? Er der nogen konflikter mellem dem? Alt dette og meget mere skal vi undersøge. Herefter vil du kunne vælge dig ind i forskellige grup­per der interesserer dig: Måske vil du tegne et kort over vores verden eller designe kostumer og våben til dem der bor der. Eller du kan tegne en tegneserie der foregår lige netop i vores verden eller opfinde et creatures du synes passer ind.

Denne uge bliver sjov for dig hvis du kan lide at tegne og finde på. Ikke mindst kommer du til at hygge dig med andre unge!

Husk mad/drikke og snacks med til dig selv hver dag. 

Aldersgruppe: 11 til og med 17 år

Dato og tid: 12.-16. juli, kl. 9.00-14.00

Sted: Herlev Billedskole, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev.

Tilmelding: Tilmelding åbner torsdag den 10. juni med tilmeldingsfrist er den 1. juli, og efter først til mølle princippet ved at skrive til buchmann_maria@yahoo.com. Husk at angive hvilken aktivitet, du tilmelder dit barn til, navn og alder på barnet samt dit tlf nr.


Fantastiske- Finurlige- Fantasifulde- Fuglebilleder
Vi skal ud af alt muligt flot papir, aviser, tusch, maling og guld skabe de dejligste billeder af fantasifugle. Der skal limes, tegnes, klippes og males, derfor er det godt hvis du har tøj på der kan tåle maling. Du får selvfølgelig al den hjælp du har brug for og det færdige billede får du med dig hjem. Du skal tilmeldes til aktiviteten, og du vil få svar om du har fået en plads. Der kan plads til 14 børn, og det er gratis at deltage.

Dato og tid: Onsdag den 18. August kl. 15.30 til 18.

Målgruppe: 7-13 år

Sted: Herlev Billedskole, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev.

Tilmelding: Tilmelding åbner mandag den 2.august og sker efter først til mølle princippet ved at skrive til billedskolen@herlev.dk. Husk at angive hvilken aktivitet, du tilmelder dit barn til, navn og alder på barnet samt dit tlf. nr. Du får svar på om du har fået en plads.


Kunst og natur - en glad maledag i naturen
Sammen skal vi se på hvordan vi kan blive inspireret af det dejlige naturområde på Kildegården, med smukt landskab, lys, himmel og masser af søde dyr. (Husk fantasien har ingen grænser). Sammen med din familie får du et lærred og I skal i gang med jeres fælles natur - familiemaleri. Jeg skal nok vejlede og kommer med gode råd. I får selvfølgelig jeres maleri med hjem når det er færdigt. Pak frokostkurven, tag noget tøj på der passer til vejret og kan tåle en malerklat. Billedskolen sørger for alle materialer og det er ganske gratis. Frokostpausen holder vi sammen.

Målgruppe: For Børn og deres familier (forældre, bedsteforældre, søskende)

Dato og tid: Søndag den 22. August kl. 10 til 14.

Sted: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396, 2730 Herlev.

Tilmelding: Tilmelding åbner mandag den 2.august og sker efter først til mølle princippet ved at skrive til billedskolen@herlev.dk. Husk at skrive antal på børn og voksne samt dit tlf. nr. Du får svar på om du har fået en plads.


Landskabscollage
Vi skal både bruge maling, flot papir, stof, bølgepap og silkepapir til lave lave collage med. Der skal limes og og sættes sammen, så du får det smukkeske, vildeste, måske romatiske, landskabsbillede. Værket bliver dit eget og du får det med hjem når dagen er slut..

Jeg viser selvfølgelig hvordan og hvorledes - guider og kommer med gode ideer undevejs. Du behøver ikke at have gået til billedkunst eller lignende for at deltage. Husk at tage tøj på der må få en maleklat.

Dato og tid: Tirsdag den 24. August. Kl 15.30 til 18.

Målgruppe: For børn 10 til 14.år.

Sted: Herlev Billedskole, Herlev Bygade 30, Herlev.

Tilmelding: Tilmelding åbner mandag den 2.august og sker efter først til mølle princippet ved at skrive til billedskolen@herlev.dk. Husk at angive hvilken aktivitet, du tilmelder dit barn til, navn og alder på barnet samt dit tlf. nr. Du får svar på om du har fået en plads.


Flag, flagranker og vimpler
Vi laver festlige flag, både vimpler, flagranker og små flag til kagen. Ud af genbrugstof, klorin, pinde, snor omdanner vi pladsen foran Herlev Billedskole til en fest for genåbningen af kulturlivet. Lav et flag og tag et med hjem.

Dato og tid:

  • Lørdag den 14. august, kl. 11-14
  • Lørdag den 28. august, kl. 11-14

 

Målgruppe: Åbent for alle

Sted: Herlev Billedskole, Herlev Bygade 30, Herlev.


Rytmefugl / Kunst og musik
Børn inviteres på Billedskolen og Musikskolen, hvor vi sammen skal lave dit helt eget rytmeinstrument ”rytmefugle” på billedskolen. Når den er færdig, kommer der en musiklærer og vi øver sammen en sang hvor vi kan bruge instrumenterne og lave en ”Minikoncert”.

Så du skal både arbejde med forskellige materialer, der bliver til en rytmefugl og spille og synge.

Paprør, fjer, flotte ting til at dekorere med og noget der kan give lyd i røret vil være nogen af de ting vi skal bruge. Du får dit instrument med hjem og kan måske lave rytme til flere sange du kender.

Dato og tid: Lørdag den 18/9, kl. 11-14.

Sted: På Musik- og Billedskolen, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev.

Målgruppe: For børn på 6 til 10 år

Tilmelding: Tilmelding åbner mandag den 2.august og sker efter først til mølle princippet ved at skrive til billedskolen@herlev.dk. Husk at angive hvilken aktivitet, du tilmelder dit barn til, navn og alder på barnet samt dit tlf. nr. Du får svar på om du har fået en plads.

Kultur og Fritid

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44 52 70 00
kulturogfritid@herlev.dk