
Jobbutikken
Jobbutikken er din fysiske indgang til Jobcenter Herlev, hvor du skal henvende dig den første dag, du er ledig, og hvis du søger om kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
I Jobbutikken kan du få hjælp, råd og vejledning til din jobsøgning af en virksomhedskonsulent, som kender arbejdsmarkedet rigtigt godt.
I Jobbutikken har du mulighed for at:
- Få hjælp til konkrete jobs
- Målrette jobsøgningen
- Skrive det gode CV
- Finde områder med mangel på arbejdskraft
- Få råd og vejledning
Forbered dig på snakken
Jobbutikkens virksomhedskonsulent har kendskab til lokale jobmuligheder og kan hjælpe dig på vej – især hvis du forbereder dig lidt:
- Tag dit CV med og opdatér det på jobnet.dk med al din erfaring og alle dine kompetencer
- Få inspiration til dit CV på www.jobnet.dk (søg på: CV gode råd) eller www.jobindex.dk (under Inspiration)
Hvad kan du ellers gøre?
- Se jobbarometeret for Sjælland
- Hold dit CV opdateret
- Brug din familie, venner og bekendte i jagten på job
- Brug dit netværk på de sociale medier
- Søg også tidsbegrænsede job - det fører tit til noget mere fast
- Søg uopfordret. Mange job bliver ikke annonceret, og det giver point, at du selv henvender dig
Et tæt samarbejde med erhvervslivet
Jobbutikken samarbejder også med kommunens virksomheder - både offentlige og private, som - udover at komme med ledige job - også kan få rådgivning og hjælp fra Jobbutikken til at rekruttere. Vi lytter til virksomhedens behov, rådgiver og rekrutterer de rette kandidater. Vi samarbejder med både offentlige og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af de fleste brancher.
Kom forbi
Det skal være nemt at søge job og en positiv oplevelse at besøge os. Så kig forbi og se vores mange stillingsopslag - du behøver ikke bestille tid, du skal bare møde op på rådhuset i stueetagen.
Åbningstider:
Mandag : 12 -14
Tirsdag : 12 - 14
Onsdag : 12 - 14
Torsdag: 13 -17
Fredag: 12 -14
Du er også meget velkommen til at ringe til Jobbutikken på tlf. 44 52 56 66.