Hvad sker der, når jeg ringer og har det svært?

Det kan være svært at forestille sig, hvordan det er at ringe til kommunen, og hvordan du skal tale med os. Du behøver ikke at sige så meget, selv hvis det er svært at sige, hvordan du har det, kan vi finde muligheder, der kan hjælpe dig til at få det bedre. Du behøver ikke at vide, hvorfor du har det svært, eller vide hvad du har brug for. Men har du et håb om at få hjælp, så ring til os! Vi kan godt finde ud af hjælpe dig, selvom du ikke rigtig har ord for, hvordan du har det.

Her fortæller vi om eksemplet, hvor Freja ringer til PPR-vejleder Christa, og hvordan sådan en telefonsamtale kan foregå. Christa er en voksen, der arbejder i kommunen, som er vant til at hjælpe børn og unge. Den voksne der tager telefonen kan være en PPR-vejleder.

Men hvad er en PPR-vejleder? 

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion i kommunen, som sikrer, at du og din familie får den støtte - der passer til dig/jer - som kan være med til at skabe betingelserne for, at du kan trives fx i skolen og derhjemme.

Men hvordan foregår sådan en samtale egentlig? Vær med, når Christa taler med 15-årige Freja, der føler sig frustreret og ked af det.

1/

Frejas første kontakt med Herlev Kommune

I Herlev Kommune sidder PPR-vejleder Christa klar til at tage telefonen, når den ringer:

Christa: “Hej, du taler med Christa fra PPR, Herlev Kommune. Hvem taler jeg med?”

Freja: “Hej, det er Freja.”

Christa: “Hej Freja. Vil du fortælle mig lidt om, hvorfor du ringer?”

Freja: ”Jeg er frustreret og er ked af det meget af tiden, og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg kan komme videre.  Jeg vil egentlig gerne være sammen med mine venner, men kan godt blive sådan… lidt anspændt. Det er som om, jeg ikke kan få vejret ordentligt. Jeg tror, andre kan se det på mig, og det er ret pinligt. Jeg ved ikke, hvorfor det sker, og jeg prøver at undgå situationer, hvor jeg tror, det måske kan ske igen”. Jeg prøver virkelig at komme over det, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre”.

Christa: “Tak, fordi du fortæller mig det, Freja. Jeg kan høre, det er svært lige nu. Har du haft det sådan længe?”

Freja: "Det er blevet værre de sidste par måneder. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tør ikke rigtig sige det til nogen, men det er som om, jeg er bange hele tiden.”

Christa: ”Må jeg høre, om du talt med dine forældre eller andre voksne - du er tæt på – om at du indimellem oplever de her ting?”

Freja: “Ja, men ikke rigtigt – det føles pinligt - og jeg vil ikke være til besvær.”

Christa: “Det er helt okay at føle sådan, som du gør, og mange unge oplever lignende problemer. Det er rigtig godt, du har ringet for at få hjælp. Det lyder som noget - vi kan arbejde med sammen - og jeg vil forslå, at vi finder en tid, hvor vi kan tale mere om det sammen med dine forældre.
Det er nemlig ret vigtigt, at vi får talt med dine forældre om det, du synes er svært, så du kan få det bedre. Hvad tænker du om det?”

Freja: ”Jo, det vil jeg gerne”.

2/

Hvad sker der, når du har talt med os?

Når du har talt med os, får du måske at vide, at vi har brug for mere viden om dig og din situation for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig. Vejlederen samler informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun i første omgang ved at tale med dig og din familie.

Det kan også være, at vejlederen guider dig andre steder hen for at tale med nogle, der bedre hjælpe dig med netop det, som du har brug for.

Det kan også være, at du bliver tilbudt et forløb for Mental Sundhed.

Vejlederens vigtigste opgave er at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske.  

Din mening har altså betydning og SKAL tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.

3/

Hvad består et forløb af i Mental Sundhed for børn og unge?

Det starter med din eller dine forældres henvendelse til Åbent Tilbud for Mental Sundhed for børn og unge, hvor du eller dine forældre kan fortælle om det, der er svært.

Når vejlederen, som du taler med, har vurderet, at du kan hjælpes med et af tilbuddene i Mental Sundhed for børn og unge, aftaler I en samtale på ca. 30 min. Mødet kan være med fysisk fremmøde, men kan også foregå online eller telefonisk, hvis det passer jer bedre.
Første gang, du møder vejlederen, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med vejlederen alene.

På det første møde vil vejlederen, du og dine forældre tale mere om det, der er svært, og hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan du har det derhjemme og i skolen. Vejlederen spørger, fordi han/hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – så du kan få den hjælp, der passer til dig.

Når vejlederen har fået uddybet, hvad det er, der er svært for dig, aftaler I endnu en samtale. Det er her, I drøfter hvilken hjælp, der passer til dig, og I lægger jer fast på den hjælp, der bedst hjælper dig. I taler også om, hvad hjælpen rummer, formål med hjælpen, og hvad ønsker du opnå med hjælpen.

Hjælpen starter op, og du får et forløb over flere gange.

Når du har afsluttet dit/jeres forløb, vil du efter ca. en måned bliver kontaktet af vejlederen fra dit forløb med henblik på en opfølgende samtale. Her er der mulighed for at drøfte:

  • Hvordan du har det nu sammenlignet med starten af forløbet, og hvilke ændringer du har oplevet?
  • Hvilke teknikker og strategier du har fundet nyttige, og om der er områder, hvor du stadig har brug for støtte?
  • Eventuelle udfordringer eller tilbagefald, du måtte opleve, og hvordan du kan håndtere dem.
  • Hvordan du kan fortsætte med at arbejde med de udfordringer, du har, og sætte nye mål for fremtiden.

Samtalen hjælper med at sikre, at du og dine forældre forstår din og jeres fælles rejse med de redskaber, som du/I har til rådighed, når du tager nye skridt fremad.

Se flere spørgsmål og svar

Her på siden, har vi forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål, vi tror, du har.

Hvordan kan kommunen hjælpe dig? Hvad kan du få hjælp til? Og hvad er rettigheder?