Vi kan hjælpe dig med at lave dit CV, hvis du skal søge læreplads eller arbejde. Når du har et CV, så kan en arbejdsgiver hurtigt få et overblik over din uddannelse, joberfaring og personlige kompetencer.
Det er en fordel, hvis du medbringer en liste over din skolemæssige baggrund, f.eks. hvornår og hvor du har gået i folkeskole, ungdomsuddannelse, kurser og lignende. Vi skal også bruge en oversigt over din erhvervserfaring med årstal, dvs. hvilke job har du haft, og hvilke opgaver du har løst i jobbet.
Når vi har de informationer, kan vi sammen med dig nemt og hurtigt lave et overskueligt CV.
Vi kan også hjælpe dig med at skrive en god motiveret ansøgning.
Kom forbi vores Jobbutik på Rådhus Hjortespring i åbningstiden eller skriv en mail til os på kui@herlev.dk – tag gerne relevante stillingsopslag med, som du har tænkt dig at søge.
Du kan også få råd og vejledning til din jobsøgning – og vi hjælper dig gerne, hvis du har behov for hjælp til at finde jobdatabaser og lignende.