S-gruppen er et gruppetilbud til forældre med børn med diagnoser, som står alene med opgaven. Det er et intensivt terapeutisk forløb faciliteret af to familiebehandlere.
Gruppen har plads til max. 8 enlige forældre. Der er 5 faciliterede mødegange fordelt på 10 uger. Der er fastlagte temaer hver gang, og et mål for gruppen er fortsat at kunne mødes efter forløbet og benytte de muligheder, der er for at spejle sig i ligestillede, følelsesmæssig støtte og dele erfaringer.
Der er mulighed for, at gruppen efter endt forløb fortsat kan mødes i Familiehuset. Man kan også mødes privat omkring f.eks. udflugter, fælles rejser eller andet med børnene. Det er op til gruppens medlemmer.
S'et i S-gruppen kan stå for f.eks. sejhed, sårbarhed, slidthed, skam og stolthed. Det afhænger af, hvad man er påvirket af fra gang til gang, når gruppen mødes.