Sorteringsguide

Er du tvivl om, hvordan du sorterer affald? Søg efter en bestemt type affald, eller find svar i ’ja tak’ og ’nej tak’ listen.

Dit affald skal sorteres, så det kan genanvendes.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere de forskellige affaldstyper, så få et overblik nedenfor. Mangler du svar på mere specifikke stykker affald, kan du slå de fleste op i vores digitale sorteringsguide. 

Du kan fx skrives "æggebakke" eller "konservesdåse" og se, hvor du skal sortere det.

Mangler det svar på det stykke affald du står med? Så giv os et praj ved at klikke på "tilføj genstand".

Madaffald

Madaffald må kun sorteres i de grønne poser, som vi uddeler. 

Undgå at fylde posen og slå altid knude på den - gerne dobbeltknude. Læg den forsigtigt i beholderen, så der ikke går hul.

De grønne poser må ikke bruges til andet end madaffald. 

Ja tak

  • Tilberedt og rå mad
  • Frugt og grønt
  • Kød, knogler, ben
  • Skaldyr
  • Æggeskaller
  • Pålæg
  • Kaffegrums og kaffefilter og teposer
  • Afklippede blomster (ikke haveafklip)
  • Køkkenrulle - kun køkkenrulle, der har været i kontakt med madvarer.

Nej tak

  • Servietter - alle former for servietter afleveres til restaffald
  • Bleer afleveres til restaffald
  • Vatpinde afleveres til restaffald
  • Engangsklude afleveres til restaffald
  • Cigaretskodder afleveres til restaffald
  • Tyggegummi afleveres til restaffald
  • Kattegrus afleveres til restaffald

Glas

Glasemballage skal tømmes for væske, så den er drypfri, og rester af mad skal skrabes ud. Du behøver ikke at vaske den. Mærkater må gerne blive siddende. Skru metallåg af og kom dem til metal. 

Ja tak

  • Glasflasker
  • Syltetøjsglas
  • Konservesglas
  • Drikkeglas (ikke krystal)

Nej tak

  • Porcelæn skal afleveres i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Spejle skal afleveres på genbrugsstationen
  • Krystalglas skal afleveres på genbrugsstationen
  • Keramik skal afleveres i miljøboksen eller til storskrald
  • Elpærer skal afleveres i miljøboksen
  • Ildfast glas skal afleveres på genbrugsstationen

Metal

Metalemballage skal  være tømt for væske, så det er drypfrit og skrabet fri for madrester. Du behøver ikke at vaske den. Mærkater må gerne blive siddende.

Poser fra chips, kaffe og frostvarer består nogle gange af flere sammensatte materialer. Det kan du se, hvis den har en metallisk inderside fx. Disse typer kan ikke genanvendes som hverken metal eller plast og skal til restaffald.

Ja tak

  • Konservesdåser
  • Øl- og sodavandsdåser
  • Kapsler
  • Fyrfadslysholdere
  • Stanniol
  • Foliebakker

Nej tak

  • Poser fra chips, kaffe og frostvarer med metalinderside afleveres til restaffald
  • Paprør med metalinderside fra fx chips afleveres til restaffald
  • Kaffekapsler afleveres til restaffald
  • Spraydåser fra fx deodorant afleveres i miljøboksen som farligt affald
  • Stort metal over 20 cm. afleveres til storskrald eller på genbrugsstationen

Pap

Pap skal være rent, tørt og klappet sammen, så det fylder mindst muligt.

Ja tak

  • Karton
  • Papkasser
  • Bølgepap
  • Æggebakker
  • Papemballage fra fx havregryn, tandpasta
  • Toilet- og køkkenrullerør

Nej tak

  • Mælkekartoner afleveres i plastbeholder
  • Pizzabakker afleveres til restaffald

Det kan virke underligt at mælkekartoner og pizzabakker ikke skal til pap, men da det har været i kontakt med madvarer, kan dem vi sælger vores pap til ikke bruge det til at lave nyt pap. Derfor er det besluttet bredt i samarbejde med vores afsætning, at genanvende mad- og drikkekartoner sammen med plast, der i forvejen gennemgår en omfattende sorteringsproces efterfølgende. 

Papir

Papiraffald skal være rent og tørt. Der må gerne være clips i. 

Ja tak

  • Aviser
  • Reklamer
  • Magasiner
  • Ugeblade
  • Tegneserier
  • Printerpapir
  • Kuverter

Nej tak

  • Karton og pap afleveres i papbeholder 
  • Mælkekartoner afleveres i plastbeholder
  • Gavepapir afleveres til restaffald
  • Bøger afleveres på genbrugsstationen

Plast og mad- og drikkekartoner

Både blød og hård plast samt kartoner til mad- og drikkevarer, fx juice- og mælkekartoner, skal i beholderen til plast.

Plastemballage og mad- og drikkekartoner skal være tømt for væske, så de er drypfrie, og madrester skal være skrabet ud. Mærkater må gerne blive på.

Poser fra chips, kaffe og frostvarer består nogle gange af flere sammensatte materialer. Det kan du se, hvis den har en metallisk inderside fx. Disse typer kan ikke genanvendes som hverken metal eller plast og skal til restaffald.

Tom emballage med faremærket sundhedsskadeligt (udråbstegn) må gerne sorteres til plast. Emballage med andre faremærker skal i miljøskabet, miljøboksen eller afleveres på genbrugsstationen.

Ja tak

  • Bakker og poser fra dagligvarer
  • Plastflasker
  • Dunke fra milde rengøringsmidler uden faremærke
  • Skåle af plast
  • Plastikbestik
  • Drikkedunke af plast
  • Bøtter fra skønhedsprodukter og hårpleje
  • Mad- og drikkekartoner såsom mælkekartoner og juicekartoner

Nej tak

  • Flamingo afleveres til restaffald eller rest efter sortering i storskraldsordningen
  • Ringbind afleveres til restaffald eller rest efter sortering i storskraldsordningen
  • Gummistøvler afleveres på genbrugsstationen som pvc-affald
  • Plastemballage med faresymbol afleveres i miljøboks

Restaffald

Restaffald består hovedsageligt af hygiejneaffald, sammensatte produkter og mindre stykker af kasserede materialer. 

Ja tak

  • Bleer
  • Servietter - alle former for servietter
  • Pizzabakker
  • Hygiejnebind
  • Cigaretskodder
  • Bobleplastkuverter
  • Gavebånd
  • Gavepapir
  • Poser fra frostvarer 
  • Hundeposer

Nej tak

  • Genanvendeligt affald
  • Farligt affald

Haveaffald

Ja tak

  • Blade
  • Blomster
  • Grene
  • Græs
  • Kvas og kviste
  • Ukrudt uden jord
  • Juletræer uden fod (i uge 2)

Nej tak

  • Jord afleveres på Genbrugsstationen
  • Sten afleveres på Genbrugsstationen
  • Træstammer og rødder afleveres på Genbrugsstationen
  • Haveaffald i plastsække modtages ikke
  • Husdyrgødning og bunddække skal i restaffald

Storskrald

Husk, at tømme køle- og fryseskabe for indhold. Cykler, barnevogne og lignende skal påsættes seddel hvor der står "storskrald". Maskiner skal være tømt for brændstof og olie. 

Ja tak

  • Stort elektronik og hårde hvidevarer
  • Springmadrasser/møbler med fjedre
  • Stort jern og metal 
  • Møbler og indbo
  • Pap (klappet sammen)

Nej tak

  • Papir, glas, plast, metal afleveres i Madam Skrald/beholdere i boligforening
  • Keramik, porcelæn og stentøj afleveres i miljøboks/beholder i boligforening
  • Elpærer og lysstofrør afleveres i miljøboks/miljøskab/Genbrugsstationen
  • Byggeaffald afleveres på Genbrugsstationen
  • Bildæk afleveres på Genbrugsstationen

Farligt affald

Ja tak

  • Rengøringsmidler med faresymbol
  • Alle spraydåser
  • Maling, lak, lim
  • Batterier
  • Neglelakfjerner og parfumerester
  • Sparepærer
  • Opløsningsmidler fx terpentin, fortynder, benzin og acetone
  • Olieaffald og fotovæske
  • Insekt- og ukrudtsmidler

Nej tak

  • Kanyler, medicinrester og -emballage afleveres på apoteket.
  • Fyrværkeri lovligt afleveres på genbrugsstationen i kemihuset. Ulovligt fyrværkeri afleveres til politiet

Tekstilaffald

Tekstiler, der er udtjente og ødelagte, kan afleveres som storskrald i vores villaordning, og vil også komme i etageboligerne.

Tøj der kan bruges af andre, skal afleveres i genbrugsbutikker eller på anden via gives videre til nye hjem.

Ja tak

  • Slidt, hullet, plettet og ødelagt tøj og tekstiler
  • Lagner og sengetøj
  • Viskestykker og karklude
  • Gardiner og boligtekstiler
  • Plaider
  • Stofrester

Nej tak

  • Tøj og tekstiler der kan genbruges
  • Tøj og tekstiler med kemikalier, maling, olierester afleveres på Genbrugsstationen
  • Tæpper med gummibelægning afleveres på Genbrugsstationen
Affaldsteamet i Center for Teknik og Miljø

Herlev Kommune har kun åbent for personligt fremmøde, hvis du har aftalt en tid. Telefonerne har åben hver dag mellem kl. 09.00-14.00.

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44526443
affald@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 09:00  - 14:00
Tirsdag 09:00  - 14:00
Onsdag 09:00  - 14:00
Torsdag 09:00  - 14:00
Fredag 09:00  - 14:00
Lørdag  -
Søndag  -